torsdag den 12. januar 2012

Hvad er det jeg har glemt?

Jeg har glemt et eller andet, et udestående af en slags, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad og med hvem?
Den pokkers hukommelse, jeg er ikke helt i mental topform endnu, selvom jeg er tilbage på fuld tid.

________________________________________________________________________________


Jeg har forelsket mig lidt i tanken om at rykke teltpælene mod vest. Derud, hvor der er højere til himlen, hvor stjernerne lyser mere klart og hvor der er mere ro. Selvom kanten af Vestegnen ikke er det pulserende centrum, så er der forskel at mærke. Måske man kun lægger mærke til det, når man kommer fra provinsen?

Men meget afhænger af, hvordan fremtiden er for Emil.

Jeg tør næsten ikke sige det højt :nemesis: , men han har det så godt.

PPR har helt droppet ADHD teorien og erkendt, at skolen og ppr har skabt et adfærdsproblem ved stædigt at fastholde det forkerte. De glemte at lytte til os. 1½ år skulle det tage, inden vi blev hørt. Det har været virkelig hårdt. Det må jeg sige.

Emil arbejder koncentreret i skolen med sin pædagog, der gør et kæmpe stykke arbejde og en kæmpe forskel. Emil er blevet en helt anden dreng, glad, harmonisk, fornuftig og afbalanceret. Han er dog stadig ikke inde i klassen, og ifølge PPR kommer han heller ikke ind i DEN klasse igen pga. lærerteamets ringe ressourcer og manglende kompetencer. Så formentlig skal han skifte skole. Ærgerligt for han har mange gode kammerater, omvendt skal lærerne ikke ødelægge ham en gang til. Det har vi prøvet.

Vi skal holde statusmøde om 1 uge, og så må vi se, hvad anbefalingen er mht. skole.

Men en sejr er det, at vi taler en helt almindelig skole til en almindelig dreng..........

Jeg føler virkelig, at vi har vundet, men desværre tabte Emil undervejs. Jeg tænker tit på, at vi trods alt har gjort et eller andet rigtigt henset til, at han ikke er gået helt ned med flaget i denne periode, men alligevel så hurtigt har formået at rejse sig.

God dag derude :)




2 kommentarer:

  1. Det er virkelig en god nyhed, selv om det er sket over en alt for lang periode og Emil ikke er blevet forstået.

    SvarSlet
  2. Ja, det er en god nyhed, og jeg arbejder på ikke lade bitterheden ødelægge glæden. Men inkompetence og ignorance kan gøre mig så vred.
    Knus

    SvarSlet