Hvis din hest er død, så stå af.

Søstre

2012-02-01T09:39:00.001+01:00

Der er nu ikke noget som søstre, søskende i det hele taget.....

Jeg tror, at de bliver et godt makkerpar livet igennem.

Jeg kunne heller ikke undvære min søster. Desværre bor hun lige lovligt langt væk for tiden.

At sige farvel

2012-01-30T15:30:00.001+01:00

Det farvel, der skal siges inden udsendelse i krig er så stort og skal rumme så meget.

Kærlighed, afsavn, savn, smerte, håb, venskab, og alt det usagte skal være sagt.... hvis nu det værste skulle ske.

Kære ven - vi vil savne dig, og vi skal nok passe på dem herhjemme.

Jeg vidste, at Marabou var svaret

2012-01-27T16:02:00.001+01:00

Der er ikke mere at sige. Jeg vidste det - om 400 gram er alle mine problemer løst. Pist væk, forsvundet som dug fra solen (eller chokolade i skabet)....

For 1000 kr. blandede bolcher

2012-01-26T14:15:00.001+01:00

Der er en lille pige, der bliver rigtig glad, når posten kommer en af de nærmeste dage:

Nu håber jeg bare, at de passer, som de skal. Fundet til spotpris hos http://www.elle-belle.dk/

Så er det bare det smukke stædige midterbarn, der skal have forårssko (for det er jo forår liiige om lidt), men hun skal selv vælge. Sådan er det, når man er 6 år og majet modebevidst.......

Og ældsten, men det er nemt, en tur i Sportmaster og indkøb af et par nye sorte nike eller adidas, og så er den klaret.

Hold nu op en morgen

2012-01-25T10:51:00.001+01:00

Virkelig sløj start, havde absolut brug for mere søvn, langsom opvågning, god kaffe, laaangt varmt bad.

Endte med panik, trucker vask, flade rugbrødsmadder i madpakken, gymnastiktasker, der skulle pakkes, svømmebriller, der var forsvundet fra jordens overflade, lidt mere panik!

Hader morgenpanik. Sidder på arbejde med sur kaffe, tonsvis af opgaver, aftenarrangement i SFO, der inkluderer overskudsaftensmad til familien og 5 lommelygter med batterier (ved ikke lige, hvor de er hjemme i rodet) og et rygestop, der er mere ryge end stop.

Det kan vist kun gå fremad :)

Men når det er sagt, så bliver morgenen bare bedre med hende her:

Håber din morgen startede lidt langsommere :)

Det så ... Ahem.... Spøjst ud

2012-01-23T16:49:00.001+01:00

Anna er begyndt til idrætsgymnastik, samtidig træner de store (teens) piger. De har en mandlig træner. De skulle strække ud, de store piger. Og træneren hjalp dem. Ved at ligge ind over dem bagfra. Det så ..... Hmmm... Spøjst ud!! I får ingen billeder, da jeg selvfølgelig ikke vil hænge en i øvrigt sød, dygtig og gennem reel mand ud. Men det så altså lidt ...... Mærkeligt ud!!

Kaffepause

2012-01-20T12:16:00.001+01:00

Det et skønt vejr, og varmt i solen (ihvertfald lidt lunt).

Snart et det weekend, jeg har planer om max. hygge og ingen planer i øvrigt.

Baby vest til Marie

2012-01-19T20:40:00.001+01:00

Strikket i 1 tråd chunky cashmere (kit/salt) og 1 tråd blackhill højlandsgarn i farven flødeskum. Selvfølgelig fra Garnudsalg.dk

Nogle dage er bare smukkere

2012-01-18T15:27:00.001+01:00

I disse omgivelser bliver arbejdsdagen bare lidt bedre.

I den 7. (garn)himmel

2012-01-17T17:15:00.001+01:00

Desværre er det alt for mørkt til at farverne træder rigtigt frem. Den ene farve er smukkere end den anden.

Hvordan skal mit camomille se ud?

Farverne i højlandsulden er petroleum, pandekage, lys andeæg, gråblå, viol, buksbom, lammeøre, sorten muld, elefant, rosameleret, flødeskum, kaffefløde og med cashmere i er det kit/salt og piskefløde.

Jeg tager et billede i dagslys, men her er en lille forsmag. Garnet er selvfølgelig fra garnudsalg.dk.

Som dengang jeg var ung

2012-01-17T16:39:00.001+01:00

Eneste forskel er, at jeg i dag har råd til at sidde på cafe og læse og undgå kantinens sure kaffe.

Det er stadig lige hårdt. Og jeg tror stadig, at jeg har masser af tid!

Ustruktureret strukturnørd

2012-01-16T12:29:00.001+01:00

Jeg elsker strukturer og processer - arbejdsmæssigt at forstå.

Selvom jeg nu generelt har noget med renhed og lige linier, så er jeg en del mere struktureret professionelt end privat.

Jeg er god til at arbejde analytisk og systematisk, jeg er god til at organisere ting og lave køreplaner og processer.

Undtagen lige, når det drejer sig om denne lille biting, der hedder udarbejdelse af synops og eksamenslæsning-med-henblik-på-certificering!?!?!

Jeg.Gider.Ikke.

Jeg er fuldstændig handlingslammet og kan ikke skabe nogen form for struktur, ikke engang en trin-for-trin plan kan jeg præstere. Utroligt og foruroligende pinagtigt henset til, at min arbejdsgiver har kastet rundt regnet 60.000 efter min uddannelse.

Giv mig styrke, handlekraft eller i det mindste bare turbolæsebriller!!!

Det her er, hvad jeg foretager mig, når jeg burde sidde og kloge mig:

Lørdagskaffe-strik-tv-hygge

2012-01-14T09:25:00.001+01:00

Lørdag morgen starter helt roligt.

Børn af tiden, der bruger elektronikken. Ella på IPad, Emil og Anna på hver ders computer.

Jeg sidder midt i det hele med min kaffe og mine soon-to-be varme striber i den foretrukne højlandsuld.

Hvad er det jeg har glemt?

2012-01-12T12:27:00.001+01:00

Jeg har glemt et eller andet, et udestående af en slags, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad og med hvem?
Den pokkers hukommelse, jeg er ikke helt i mental topform endnu, selvom jeg er tilbage på fuld tid.

________________________________________________________________________________

Jeg har forelsket mig lidt i tanken om at rykke teltpælene mod vest. Derud, hvor der er højere til himlen, hvor stjernerne lyser mere klart og hvor der er mere ro. Selvom kanten af Vestegnen ikke er det pulserende centrum, så er der forskel at mærke. Måske man kun lægger mærke til det, når man kommer fra provinsen?

Men meget afhænger af, hvordan fremtiden er for Emil.

Jeg tør næsten ikke sige det højt :nemesis: , men han har det så godt.

PPR har helt droppet ADHD teorien og erkendt, at skolen og ppr har skabt et adfærdsproblem ved stædigt at fastholde det forkerte. De glemte at lytte til os. 1½ år skulle det tage, inden vi blev hørt. Det har været virkelig hårdt. Det må jeg sige.

Emil arbejder koncentreret i skolen med sin pædagog, der gør et kæmpe stykke arbejde og en kæmpe forskel. Emil er blevet en helt anden dreng, glad, harmonisk, fornuftig og afbalanceret. Han er dog stadig ikke inde i klassen, og ifølge PPR kommer han heller ikke ind i DEN klasse igen pga. lærerteamets ringe ressourcer og manglende kompetencer. Så formentlig skal han skifte skole. Ærgerligt for han har mange gode kammerater, omvendt skal lærerne ikke ødelægge ham en gang til. Det har vi prøvet.

Vi skal holde statusmøde om 1 uge, og så må vi se, hvad anbefalingen er mht. skole.

Men en sejr er det, at vi taler en helt almindelig skole til en almindelig dreng..........

Jeg føler virkelig, at vi har vundet, men desværre tabte Emil undervejs. Jeg tænker tit på, at vi trods alt har gjort et eller andet rigtigt henset til, at han ikke er gået helt ned med flaget i denne periode, men alligevel så hurtigt har formået at rejse sig.

God dag derude :)

Fantastisk smukt vejr

2012-01-11T12:48:00.001+01:00

De sidste par dage har været smukke vejrmæssigt. Læste lige i "Weather scarf 2012" gruppen på ravelry, at de første 12 dage af januar forudsiger vejret resten af året, hvor hver time ca. repræsenterer en dag.
Fascinerende ligegyldig viden :)

Har lige bestilt garn for en milliard-million hos Liselottes hr. Weller. Der var så mange lækre farver med så mange lækre navne, at jeg havde svært ved at vælge.

Man kan da ikke leve uden "flødeskum", "lammeøre", "sorten muld" eller viol.

Vel?!

Billeder følger, når pakken kommer. Og må jeg ikke lige nævne, at kvaliteten af garnet er fantastisk. Også efter vask.

Og nej dette indlæg er ikke sponsoreret!

Forårsfornemmelser?

2012-01-10T11:29:00.001+01:00

Det hele tegner lyst - 2012 har god karma.

Den kærlighed, den kærlighed

2012-01-09T10:26:00.001+01:00

Hvor er den spæde kærlighed bare vidunderlig.

Han er nok ikke den eneste ene, men jeg håber nu alligevel, at han er det værd :).

Det fortjener hun, min store smukke pige.

Mette/Bettekuns jule give away

2011-11-12T10:09:00.001+01:00

Er du også vild med de strikkede julekugler fra de 2 norske gutter?

Så kan du vinde bogen med alle de forskellige motiver hos Mette/Bettekun.

Vinderen udtrækkes 28. november.

Men sig det ikke til nogen, for jeg har tænkt mig at vinde. Lidt held må jeg da have!

Alternative skoletilbud - Den Visionære Skole

2011-10-10T10:41:00.002+02:00

Tak for input mht. valg af en alternativ skole, der kan håndtere børn, der er lidt anderledes. Jeg hører gerne om flere skoler - måske kan det også bruges som inspiration af andre.

Og så er jeg nødt til at dele dette link med jer - her vil jeg gerne have mine børn:

www.denvisionaereskole.dk

Det er helt fantastisk vision Helle har, en skole der bygger på læring, næring og træning. En skole der er mobbefri og som bevidst dyrker det enkelte barns helt unikke kompetencer. En skole, der fokuserer på helhed og en skole, der struktureret anvender pædagogiske og psykologiske filosofier og værktøjer.

Tillykke med visionen. Det bliver spændende.

Rummelig skole - kender du en?

2011-10-07T20:13:00.001+02:00

Jeg vil blive rigtig glad, hvis du vil dele dine erfaringer og din viden om gode rummelige skoler, der kan håndtere børn, der falder lidt uden for rammerne.

Jeg vil gerne høre om både folkeskoler, privatskoler, specialskoler, friskoler, lilleskoler osv.

Geografisk placering er underordnet.

Noget af det vi lægger vægt på er, at der der er fokus på børnenes ressourcer og kompetencer, at der gøres en indsats for det sociale, at der er fokus på den enkeltes læringsstil, at lærerne er engagerede og kan lide både deres arbejde og de børn, de har ansvaret for, og at klasserne ikke er for store antalsmæssigt.

Tak for hjælpen.

Hvis du ikke har lyst til at smide en kommentar her i det åbne, er du velkommen til at sende mig en mail på pia [snabela] moccalounge.dk

Svært med svært på.

2011-10-05T12:07:00.001+02:00

Puha, jeg synes, at det er svært med svært på.

Emil startede rigtig fint ud i skolen, udviklede sig, knoklede hårdt og koncentreret for at leve op til kravene. Men nu kan han ikke mere. Vi har derfor besluttet at få ham udredt, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe ham.

Men jeg forstår det stadig ikke helt. Vi synes jo, at han har så mange kompetencer og kvaliteter. Og det gør så ondt i ens hjerte, når de personer, der skal passe på ham, kun ser hullerne i osten.

Men det er evident, at han ikke trives i skolen. Han opfører sig sært, når han er presset. Og det fører også til social isolation. Vi har en sød, kærlig, klog, empatisk dreng, der af en eller anden grund bare ikke fungerer i de givne rammer. En dreng, der gerne vil det sociale, men som har svært ved at begå sig, en dreng, der ved alle mulige mærkelige ting, men som ikke kan lære i klassesammenhæng. En dreng, der lider under fortællingen om alt det, han ikke kan, og en dreng, der ikke får mulighed for at vise, hvad han rummer.

Det er en stor sorg at være forælder til et barn, der ikke trives. Og som måske for altid vil være mærket af de nederlag han har fået og det handicap, han måske har?

Beslutningen er taget, den har ikke været let, men det er det rigtige at gøre nu. Og så må vi gøre vores yderste for, at han ved, at vi elsker ham ubetinget, så han fortsat har et sted, hvor han kan trives og udvikle sig.

Og for at det ikke skal være løgn, så har Ella nøjagtig de samme fastlåsninger i nakke og ryg som Emil, bare mildere, da hun jo er 4½ år yngre. Heldigvis sættes der massivt ind i børnehaven for at hun kan gro og udvikle sig. Og vi må prøve at parkere vores bekymringer om hendes kommende skolegang og tro på, at hun ikke kommer til at gennemgå det samme mareridt, som Emil. Selvom de er meget ens, er de jo også deres helt egne.

er jeg sådan en?

2011-08-09T13:05:00.000+02:00

Åbenbart.
Efter at have tudet mig gennem formiddagen på mit arbejde, gik jeg ned i personaleafdelingen. Jeg troede, at jeg havde fået styr på mig selv og ville høre om mulighederne for at gå på nedsat tid med lønkompensation pga. alle de ting vi arbejder på med Emil; kiropraktor, fysioterapeut, familieklasse, samsynsterapeut, PPR - You name it. og alle de kampe vi kæmper for at få skolen til at bakke op. (Behøver jeg sige, at vi endnu ikke har hørt fra skolen. Da vi tog fat i dem idag fik vi en lang forklaring om ansættelsesstop og manglende ressourcer, og de skulle først til at afholde internt møde og bla bla bla..........)
Jeg havde ikke styr på en skid og fik et mindre melt-down. Så nu er jeg sendt hjem på en sygemelding.

og sidder her og tuder ned i mit strikketøj.

Det store komplot. Eller bare inkompetence?

2011-08-05T11:31:00.000+02:00

Jeg havde egentlig lidt lovet mig selv, at skrue ned for Emils historie og op for mit kreative pusterum....

MEN .... jeg forstår ikke min søns skole. I starten af juni aftalte vi i overordnede træk, hvad der skulle ske, når Emil skal starte op i 2. klasse, støtten til Emil ER blevet forlænget i 3 mdr. indtil videre, og vi arbejder videre med hans fysiske udfordringer og tillærte adfærd. I slutningen af juni skrev vi til skolelederen og spurgte, om det ikke var smart allerede at fastsætte en mødedato i starten af august måned, så vi kunne få detaljerne på plads omkring skoleopstart. Svaret var, at der var travlt med skoleårets afslutning, så der kunne ikke fastsættes en mødedato allerede?!?!?!? DET forstår jeg så bare ikke? Har de mon hørt om kalenderen? Planlægning?

Vi svarede, at så længe der ikke var risiko for, at Emil blev startet op uden at alle kendte handlingsplanen og pædagogikken bag, så kunne vi da godt vente med at aftale et mødetidspunkt (jeg bad jo bare om et mødetidspunkt, som i 5. august kl. 10-12 eller noget i den stil - ikke om at få handlingsplanen udleveret?).

Og siden har vi så intet hørt?!?!?! I går skrev jeg en pæn mail, hvor jeg pænt spurgte, om der var noget nyt omkring Emils skoleopstart. Han skal altså starte på onsdag, og ingen ved, hvad der skal ske, heller ikke Emils fantastiske støttepædagog eller skolepsykologen.

Jeg forstår det ikke, og jeg bliver så træt, så træt - helt ind i knoglerne - over at der udvises så stor arrogance fra skolens side. Der er ingen tvivl om, at Emil er det vigtigste, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for (endnu) en gang at skippe alle arbejdsrelaterede aktiviteter og haste til møde på skolen med timers varsel.

Men jeg synes sgu ikke, at det er rimeligt. Vi har begge fuldtidsarbejde og kan ikke nødvendigvis bare tilsidesætte arbejdskalenderen.

Jeg synes heller ikke, at det er rimeligt over for Emil, at der er så stor usikkerhed omkring det hele,- skolepsykologen siger gang på gang på gang, at han har meget brug for at vide, hvad der skal ske, brug for struktur, og så ender det alligevel hver gang med sådan lidt "hovsa - ups - vi skal da også liiige have ..... ".

Når jeg er træt helt ind i knoglerne, som idag, så tænker jeg store komplottanker - jeg er sikker på, at det er bevidst strategi fra skolens side i håb om, at vi bliver så trætte i krop og sind, at vi vælger at skaffe dem af med problemet Emil ved at finde en ny skole. Men F'cking NO - han skal IKKE flyttes igen. Skolen SKAL finde den energi og motivation, der skal til, og så vil jeg skide på, at det er besværligt.

Jeg troede naivt, at man for længst var gået bort fra at udpege syndebukke og køre på enkelte børn i den danske folkeskole. Jeg troede på rummelighed, inklusion, faglighed, omsorg, nærvær og engagement.

Det er sgu' hårdt at miste sin uskyld.

Blod på tanden

2011-08-04T12:16:00.000+02:00

....har jeg fået lidt mere af efter at have opdaget momsmor.dk og investeret i e-bogen (der ps. støtter mødrehjælpen, som også er min hjertesag. Tilfældigt? Neeeej, vel?!).

Nu skal jeg bare finde det jeg er god til, det jeg brænder for, det der giver mig glæde, begejstring, engagement, det der giver mening, og det der frigør kvalitetstid til de små mennesker, jeg elsker allerhøjest i hele verdenen.

Det kan vel ikke tage så lang tid, vel??!

Kompliceret besættelse

2011-08-02T21:17:00.001+02:00

Hvad sker der for mig? Jeg er gået besærk i lækre garner og fede opskrifter. jeg surfer Ravelry tyndt og finder favoritter og to-do's i hobetal.

Jeg er nærmest forelsket i Isagers Amimono designs, jeg er betaget af det Geilske univers, og jeg har netop bestilt denne bog med designs af engelske Kim Hargreaves.

Jeg har indkøbt Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.dk - den tynde i farverne blommetomat, blodappelsin og solskin, den chunky højlandsuld i en fantastisk grå (skifer), og jeg er VILD med garnet (og den fine service :) ) Og så taler vi slet ikke om alt det andet garn, der ligger i garnkurven

Og hvad er så problemet, spørger du måske?

Jo ser du - jeg strikker hverken særligt hurtigt eller specielt godt. Jeg kan ret og vrang, og jeg kan sætte det sammen til en god omgang perlestrik. Jeg kan ikke læse opskrifter, der er mere komplicerede end opskriften til en peruhue. Jeg har aldrig strikket efter en engelsk opskrift (men har bestilt en engelsk strikkebog?!?!?!). Jeg drømmer om at lave Isagers Camomille, men jeg aner ikke, hvordan man laver hulmønster.

Se det er ganske kompliceret, og der er fare for, at jeg fejler totalt. Jeg er ganske enkelt ikke sikker på, at jeg kan lære alle de teknikker, som jeg drømmer om at sidde og nørkle med gennem hele vinteren, så jeg kan iklæde mig egen strik.

Hvis nogen af jer støder på min fornuft derud i cyberspace, så send den lige i denne retning, ikk?

På forhånd tak.

Hverdagsramt igen

2011-08-01T14:00:00.000+02:00

Selvom jeg de sidste par dage i det skjulte har glædet mig til at få lidt fred og ro, så er det nu alligevel ikke bare halvt så fedt alligevel. Efter 6 timer på arbejde savner jeg lyden af børn, der småskændes, børn der spørger i et væk om alt mellem himmel og jord.

Jeg har allerede glem, hvor irriteret jeg var over, at der HELE tiden var en der råbte "Moar, Moar - hvor er du? Du skal hjælpe mig med X/X/X/X/X/X/X/X/X .... NU!!"

Hverdagen har ramt os igen, og det gør mig lidt blue - især fordi vi stadig kæmper med og for, at Emil kommer til at fungere i skolen. Det er fandme hårdt her på 16.-17. måned.

Hækle Hilfe

2011-07-29T22:24:00.001+02:00

Åh I er så mange Superhæklere derude, og jeg har seriøst brug for hæklehjælp.

Billedet er lånt fra Familiejournalens hjemmeside

Jeg er ved at hækle denne søde vest (opskrift findes her) ,men jeg er nanosekunder fra at kyle det ud, da jeg simpelthen ikke forstår diagrammet (jeg har ikke hæklet efter digram før). Tro mig - jeg har hæklet og trævlet op de første 15 gange, og der er bare et eller andet galt??? Og jeg kan ikke regne ud, hvad det er jeg gør forkert.

Er der mon en af jer, der kan forklare mig med ord, hvad diagrammet betyder?

Tak.....

Av min arm

2011-07-26T17:08:00.001+02:00

eller rettere Ellas. Vi havde været 6 dage i Castellon (nær Valencia), Ella havde lært at cykle på 2 hjul og havde lært at svømme med vinger på, da hun faldt ned og brækkede begge knogler i underarmen.

Jeg var i bad og hørte ikke noget, men Max siger, at hun skreg, som en vild. Os få fat i 112 - det er ikke nemt at forklare, hvor man er, når man ikke kan sproget, når de ikke kan forstå engelsk udtale af spanske navne og når man selv er lidt i panik, heldigvis var naboen parat til at hjælpe.

Efter ½ time kom ambulancen, Ella var helt stille og ligbleg, os afsted med fuld udrykning til Hospital General, tonsvis af personale og andre patienter, der kom og kiggede på Ella, mens de snakkede højtlydt på spansk. Det eneste vi forstod var "Rosita".

Røngtenbilleder, drop i armen, forsøg på at sætte armen sammen uden smertestillende (hun skreg så vildt), indlæggelse med henblik på operation, underskrivelse af en art ansvarfraskrivelse for Hospitalet ifht. eventuelle gener, såsom ødelagte nerver og blodforsyning, som følge af operationen.
Puha.
Max ringede til alle relevante personer i vores netværk - kan man tro på spanske hospitaler, hvad er sædvanligt ved sådan et brud, hvad skal vi være opmærksom på, og han søgte internettet tyndt for at læse om Hospital General. Meldingerne var, at spanske hospitaler generelt er gode, og vi fik lidt lægefaglig backup ifht. faresignaler.

Ella var skræmt fra vid og sans, hun bare græd og græd. Næste morgen fuld narkose, indoperering af 2 K-tråde til at stabilisere knoglerne, en arm i gips, en masse ord på spansk og kun meget få på engelsk. Overnatning på hospital, kage (?) til morgenmad, samtale med kirurgen, der kunne engelsk, diskussion med personalet ifht. om jeg kunne få udleveret en kopi af hospitalsjournalen, udskrivning til genoptagelse af ferien.
Derudover havde vi en dejlig ferie fyldt med sandstrande, pools og afslapning. Vi kom hjem i torsdags og havde fået en tid til idag, med henblik på at få tjekket om operationen var gjort godt nok. Det var den heldigvis, og de lagde ny gips på armen - en letvægtsgips, den anden vejede jo nærmest lige så meget som Ella.

Men min lille Bella var så bange. Hun har simpelthen fået jaget en skræk i livet i Spanien. Det at slå sig så voldsomt var slemt nok i sig selv, men turen på hospitalet, hvor hun overhovet ikke forstod, hvad de sagde, hvor de ikke er særlig pædagogiske, og hvor alle stikker hovedet ned til den lille blonde Rosita, har simpelthen været for meget.

Så 1000000000000 tak til Finn og Søren, de 2 gipskunstnere fra Hvidovre Hospital, som idag var så tillidsvækkende og beroligende og helt igennem professionelle. Jeg anede ikke, at de ville ligge en ny gips, så jeg havde taget Anna med, fordi hun var så bange nede i Spanien, hvor hun ikke måtte være på hospitalet, så hun ville gerne med og se Ella få taget røntgen. Anna fulgte fornøjet med i, at de tog gipsen af, men da hun så de 2 K-tråde stikkende ud af armen, kombineret med Ella, der bare græd, blev hun dårlig, så hun måtte op og ligge på briksen. Og så blev jeg altså også dårlig (det er sket flere gange før), og måtte have hovedet ned mellem benene, samtidig med at jeg sad med Ella og skulle trøste hende og jeg skulle holde øje med Anna. Finn og Søren klarede det hele i stiv arm - vi var i så gode hænder. Ella var faktisk den, der klarede det bedst :)

Der er sikkert meget, der kan gøres bedre på de danske sygehuse, der kan sikkert effektiviseres og omstruktureres og pengene kan sikkert anvendes bedre, men hold da op, hvor er jeg glad for at have vores danske hospitalssystem, Spanien var ikke dårlig, vi er bare meget bedre.

Om ca. 3 uger skal Ella bedøves igen, have gipsen af og K-trådene ud. Indtil da står den på etagevask, NUL sandkasse, så rolige aktiviteter som uligt (yeah right), og de anbefalede, at vi tænkte os om ifht. at sende hende i børnehave pga. de 2 K-tråde, der stikker ud af armen. Og så skal Ella lige podes for at se, om vi har hjembragt en multiresistent bakterie - det er bare for en sikkerheds skyld, og det er jo sådan set meget betryggende. Vi blev også isoleret idag på stuerne fordi vi har været på hospital syd for Alperne, og stuerne skulle rengøres ekstra, inden de kan bruges igen.

Hvad vi lige gør med børnehave ved jeg ikke, jeg har ligesom haft rigeligt med fravær det sidste år, men det løser sig vel?

Tænder lys for Norge

2011-07-23T16:09:00.000+02:00

Hvor er det en tragisk, ubegribelig og fuldstændig forfærdelig vanvidshandling, der har fundet sted i Norge.

Hvordan nogen kan udvise den ækle form for kynisme, kommer jeg aldrig til at forstå.

Min dybeste medfølelse til det norske folk, til de mange dræbte, til de pårørende og til de overlevende.

Smerten er ufattelig - Skandinavien har mistet sin uskyld.

Vi ses i morgen søs

2011-06-23T23:58:00.000+02:00

Uha - jeg GLÆDER mig til i morgen. Jeg skal nemlig se en person jeg elsker meget, meget højt, men som bor laaaaaangt væk. Der er dømt eksklusiv søsterweekend med frisør, cafe, øl, kaffe, snak og latter.

Nøøøøøjjjjjjjjjjjj, hvor er det dog lang tid siden vi sidst har snakket. Og fniset. Og grinet. Og bare holdt af og holdt om.

Bruxelles - are you ready?

Jeg må være født under en heldig stjerne

2011-06-22T08:39:00.000+02:00

Det er utroligt som tingene altid ender med at flaske sig på den ene eller den anden måde. Uanset set hvor sort det ser ud, så kommer der altid en løsning/en udvej/en mulighed.

Det giver mig en vis styrke at vide at tingene nok skal ende godt, når der er modgang, men det giver formentlig også en vis skrøbelighed den dag, hvor livet ikke går op i enhøjere enhed.

En del af forklaringen er formentlig, at jeg generelt ikke tager livet så alvorligt, jeg ser som regel kun det positive og har meget let ved at bære kærligt over med andre mennesker.

Det eneste jeg tager meget alvorligt er min lille families trivsel. Derfor har det sidste år og nogle måneder, hvor vi har kæmpet for Emil, også været benhårdt, udmattende og udmarvende både fysisk og psykisk for alle i familien. Heldigvis ser det ud til, at Emil igen vender sig mod solen.

Denne blog var tiltænkt at skulle være mit kreative fristed, men der har godt nok været langt mellem kreasnapsene det seneste år. Det har handlet om Emil og de udfordringer, der har været med ham. Det har handlet om den enkeltes kamp for ikke at blive proppet i en bestemt kasse. Det har handlet om kampen mod systemets forudindtagethed. Det har handlet om frygt, usikkerhed, angst, bekymringer og moderkærlighed. Men det har også - mellem linierne - handlet om et 17 år gammelt kærlighedsforhold, der er blevet stærkere af modgangen. Det har også handlet om et stærkt familiesammenhold. Det har også handlet om drømme og håb for fremtiden.

Det pudsige er, at nu hvor jeg tror, vi er kommet ud på den anden side, så virker det seneste ikke længere helt så hårdt og uoverskueligt, som for bare 1 måned siden. Det BLEV jo forår igen, og uanset hvad der sker, så har vi hinanden.

Jeg overvejer lidt, om jeg skal starte på en frisk blog,- en blog som kommer til at handle om kreativitet, passion, inspiration og mere konkrete håndarbejdsmæssige nørderier. Jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Kreativhelligdag-bloggen har været mit tankefristed i en svær tid, hvor jeg kunne få lukket damp ud, få beskrevet min smerte og hade systemet.

Men det var ikke grundtanken med bloggen. Og jeg kan mærke at jeg trænger lidt til at få renset ud, en form for forsinket forårsrengøring.

Jeg pusler med noget nyt, hvor min kretivitet og mine analytiske evner kan blive forenet. Måske er min hylde også ved at vende hjem, den har fået lidt skrammer undervejs, men den slags patina bærer på erfaring og livskundskab.

Jeg tror virkelig på, at jeg er født under en heldig stjerne.

Fantastisk give away hos Tina Dalbøge

2011-06-21T10:18:00.000+02:00

Prøv lige at se denne skønne give away, hvor du kan vinde en smuk og inspirerende krea-coffeetable bog skrevet af Tina Dalbøge. Men sig det ikke til nogen for jeg har nemlig tænkt mig at vinde ihvertfald et signeret eksemplar.

Ella i en nøddeskal

2011-06-18T23:02:00.000+02:00

Sådan er Ella. Altid.

Det absolut mest skøre pigebarn, jeg nogensinde er stødt på. Fuld af liv, glæde og ballade. Altid sjov og opfindsom. Kreativ igangsætter, idémager og sprudlende humørbombe.

Min helt egen Pippi :)

Hvad hulan går der af blogger? Og forelsket i Ravelry!

2011-06-18T16:14:00.001+02:00

Jeg bliver hele tiden smidt af og skal hele tiden logge ind på ny, jeg kan ikke lægge kommentarer på andre blogs - ikke engang min egen?????????????

Hvis ikke det snart ordner sig, flytter jeg sgu' bloggen! Så kan de lære det!!!! :)

Jeg har haft en profil på Ravelry et stykke tid, men har mest bare surfet rundt. Hvor er det dog et fedt sted. - Gid jeg var bedre til at strikke. - Der er 100 vis af fede, skønne, smukke, skøre, specielle og uundværlige opskrifter og masser af inspiration fra superdygtige kvinder over hele verden.

Hvad er dine bedste strikketips?

Hvordan bliver jeg hurtigere og bedre til at strikke?

Hvad er dit ynglingsgarn, din ynglingsgarnbutik, din ynglingsstrikker/designer?

Jeg er vild med Wilferts garn, supertilfreds med garnet fra norske Pickles og har lige bestilt noget af det dejlige Højlandsuld fra garnudsalg.dk - en smuk solskinsgul, en varm blodappelsín, en lækker tomat og en grå af den chunky variant. Jeg glæder mig til at mærke på varerne.
Jeg tror, at det gule/orange skal blive til Signes Nova kjole. Det er lige Ellas farver og Ellas snit.

Et lovelink ud i cyberspace

2011-06-17T12:51:00.001+02:00

Via Søde Unikarina har jeg fundet frem til Signe, som (også) er en superdygtig og meget engageret strikker - og så er det kun på 4. år hun strikker?!?! RESPEKT.

Signe har fået udgivet 2 af hendes egne strikkeopskrifter i online strikkemagasinet Petitepurls.com (kjolen "NOVA" HAR jeg allerede downloadet for den er fantastisk).

Derudover er Signe med i alle mulige spændende strikkefællesskaber. Og så har hun en amio butik, en skøn blog og en masse nyttige lovelinks.

Læg lige vejen forbi Signe, det tror jeg ikke, at du fortryder :)

Den anden hylde

2011-05-31T14:21:00.000+02:00

Jeg har før skrevet om, at min hylde var blevet væk, men måske er jeg ved at finde den? Har gang i nogle spændende ting, som jeg ikke kan sige så meget mere om lige nu, men hvis det bliver en realitet, så er det i hvertfald noget helt andet.....

Det er spændende, spændende, spændende

Børnestavning styrer

2011-05-28T21:55:00.001+02:00

D SR LORT =de siger lort

EMIL ELLA SR LORT = Emil og Ella siger lort

MASGØ = maske

J LSGO D = Jeg elsker dig

MNØ = måne

HUN = hund

Jeg er vild med Annas børnestavning, og når bare man ved, at det er børnestavning, så kan man faktisk sagtens læse det

(i hvert fald når man er moren, men det er sikkert det samme som når børn begynder at sige ord - det er også kun forældrene, der kan forstå det :) ).

Hendes glæde, begejstring og stolthed, når vi læser det, hun har skrevet er intet mindre end fantastisk.

Jeg er vildt imponeret over hendes forståelse for bogstaver, og hvordan de bliver til ord. Hun er trods alt kun 5 år og 8 mdr., og er lige startet i SFO.

Derudover kan hun stave til alle vores navne, hun kan skrive hele sit eget navn - altså fornavn, mellemnavn og efternavn, hun kan skrive mor, far, til, fra, Mingus (bedstevennen), bedstemor, bedstefar, moster Ida, Lotte, Emilie, navnet på vores vej, september (hendes fødselsdagsmåned), Felix (kæreste), Sigurd (lidt kæreste), Ingrid (veninde).

Herligt.

Hvor er han bare en dejlig dreng!

2011-05-25T22:45:00.000+02:00

Og hvor har jeg - hans mor - dog længtes efter at høre netop det fra en voksen ressourceperson i kredsen omkring Emil.

Også selvom jeg jo godt VED, at Emil er en helt særlig fantastisk dreng.

Alligevel er det et af de øjeblikke af rendyrket lykke man samler på, et af de øjeblikke man putter nænsomt og kærligt ned i det hjerterum, der står Emil på, et af de øjeblikke man nyder i fulde drag og et af de øjeblikke, der får fremtiden til at lyse klart og tydeligt.

Den vestibulære sans og Emil

2011-05-14T17:08:00.000+02:00

Vi har været til fysioterapeut med Emil. Han har tydelige problemer med den vestibulære sans, eller balancesansen, som den vist kaldes almindeligvis. Alle de udfordringer han har mødt det seneste år har efter alt at dømme været forårsaget at fastlåste led og manglende balance i kroppen.

Den vestibulære sans eller lodliniesansen er den sans, der sørger for, at man ved, hvor man er i rummet, at ens hovede vender op og benene ned. Det er den sans, der sørger for, at man kan holde øjnene fokuseret på noget, selvom man er i bevægelse. Når den vestibulære sans ikke fungerer bliver man svimmel og ukoncentreret, man har svært ved at modtage beskeder, svært ved at læse, svært ved at koordinere bevægelser osv. Hvis man skal forestille sig, hvordan der er at læse, når den vestibulære sans ikke fungerer, kan man prøve at holde en bog op foran øjnene i læseafstand og så bevæge bogen fra side til side. Det er rigtig svært!

Når man som Emil både har problemer med fastlåsninger fra nakken og ned i bækkenet OG har problemer med den vestibulære sans, så er det da dømt til at gå galt, når man skal til at gå i skole. Jeg er bare glad for, at vi har en dreng, der trods 1 års famlen rundt efter forklaringer, stadig i udpræget grad er både glad, tryg, empatisk, indlevende og velfungerende. Og det på trods af, at han desværre viser tydelige tegn på at have mistet troen på sig sig selv og sit eget værd, når det kommer til at prøve nye ting, nye udfordringer - særligt i kravsituationer. Der kan man se, hvordan 1 års ekskludering af de professionelle voksne sætter sine tydelige spor på et barn.

Det gode er, at såvel hans fastlåsninger, som hans problemer med den vestibulære sans kan behandles og genoptrænes, så han kommer til at fungere normalt. Men det tager tid. Kiropraktoren arbejder videre, og børnefyssen har givet os et tidsperspektiv, der hedder 3/4 år med øvelser hjemme dagligt og personlig træning hos hende hver 3. uge.

Det bliver langt sværere, at få skolen til at ændre kurs og arbejde med at fortælle de gode historier om Emil og få ham inkluderet i stedet for ekskluderet. Vi er ikke villige til at lade ham skifte skole igen, selvom de rigtig gerne vil af med ham (et problem mindre på skolen). De har endda talt varmt om en anden folkeskole i kommunen, der arbejder mere med inklusion og anerkendelse, end hans egen folkeskole åbenbart gør ?!!?!?!

Jeg vil gerne gøre lidt reklame for de fantastiske professionelle personer vi er stødt på i forbindelse med dette her:

Den ene er kiropraktoren Lisbeth isbrandt fra Kiropraktik i Centrum . Hun har efteruddannelse inden for Kiss Kidd, og er helt utroligt tillidsvækkende. Emil elsker at komme ned til Lisbeth.

Den anden er børnefysioterapeuten Hanna Harboe fra Børnefyssen . Hun er så skøn; anerkendende og motiverende og rigtig god til at se og arbejde med de mange andre uheldige konsekvenser, som bl.a. manglende selvværd.

Og må jeg så igen sige, at jeg er rystet over den elendige, mangelfulde og uprofessionelle sagsbehandling, der finder sted i kommunalt regi. Det er rystende, og vi går videre med den del af det, når lige vi har lidt mere styr på Emil og hans fremtid.

Os - ja vi skal nok klare det, men det koster så meget på energikontoen, jeg har svært ved at sove om natten, fordi tankerne kværner rundt. Jeg regner med at gå på nedsat tid igen, ellers hænger det bare ikke sammen. Overhovedet.

Smådepri eller bare navlepillende?

2011-05-09T17:53:00.000+02:00

Jeg er sådan lidt moody. Øv. Ting tårner sig op i endeløse uoverskuelige mængder. Energien er væk, orker ingenting, savner alting.

Hvad skal jeg?

Hvad vil jeg?

Hvad gør vi?

Hvordan kommer det til at gå?

Hvor er vi på vej hen?

Hvilken vej skal vi gå?

Hvem er jeg?

Forsigtig optimisme

2011-05-03T12:14:00.000+02:00

Jeg er optimistisk - på den forsigtige måde.

Emil har været til kiropraktor 2 gange og har fået konstateret KISS KIDD. For ham betyder det konkret, at han er fastlåst fra 1 hhv. 2 nakkehvirvel og hele vejen langs rygsøjlen ned i bækkenet. Han har kompenseret så meget, at han har fået et sving på rygsøjlen, så hans skuldre ikke længere er symmetriske.

De problemer vi har oplevet i skoletiden stammer sandsynligvis fra dette, da fejlstillingen i nakkehvirvlerne presser/trykker på nervebanerne, hvorved der kan opstå koncentrationsbesvær, uro, ADHD lignende adfærd, hovedpine, læse- og skrivebesvær og i det hele taget problemer med at udføre opgaver, fordi det kræver så stor koncentration bare at skulle skrive med en blyant, at der ikke er overskud til også at arbejde.

Kiropraktoren knækker og brækker i ham, for at få fjernet vakummet inden i ham. Han oplever en bevægelighed efter hver behandling, som han ikke har oplevet længe. Vi kan se allerede nu, at hans balance på cykel og trampolin er blevet meget bedre, og han har mere overskud - også til bare at være en 8 årig!Forude venter flere behandlinger ved kiropraktoren, genoptræning ved fysioterapeut og fysisk gennemgang ved børnelæge med speciale i pædiatri.

Vi var ellers ved at gå helt ned lige inden påske, fik af vide, at skolen ikke kunne rumme ham, så han skulle isoleres i et lokale fra 9-13 sammen med en pædagog, indtil vi fik ham udredt, så vi kunne finde et andet skoletilbud til ham i en gruppeordning for ADHD-børn og børn med Asperger. Vi KUNNE bare ikke få det til at stemme, at vores barn kun var ADHD/Asperger mellem 8 og 13 og ellers normalt velfungerende.

Kun stædighed, tilfældigheder og et godt netværk har bragt os nærmere en forklaring, der nu virker langt mere sandsynlig.

Skolen og PPR lytter for første gang til os, og vi har fået tid til at se, hvilken effekt behandlingen har, inden der træffes beslutning om andre tiltag. emil - han sidder med en pædagog i et lokale for sig selv. Det skærer mig i hjertet, når kammeraterne går ind i klassen, mens Emil går alene med voksen. Det positive er, at han har super meget brug for at få genopbygget troen på sig selv, efter 1 år med skæld-ud og mange nederlag. Pædagogen er superanerkendende og tager udgangspunkt i Emils styrker og interesser, fremfor at se på alt det han ikke kan. Han vokser - langsomt. Og det er vigtigt lige nu, men jeg håber da meget, at de lytter til os og langsomt integrerer ham i nogle af timerne. Også for at vi kan måle om de ting, der arbejdes med lige nu, rent faktisk har en effekt.

Vi håber og tror på det!

Men kors i himlem, hvor skal man være emsig og krævende og stædig og virkelig skarp på egne rettigheder og systemet pligter, for at der bliver lyttet, og for at der ikke bliver truffet vanvittige, udokumenterede eller direkte ulovlige beslutninger. Jeg græder med dem, der ikke har kræfterne eller indsigten til at stille kritiske spørgsmål og stille krav. Gad vide, hvor mange børn, der er ofre i lignende sager?

Det her fylder rigtig meget hjemme i vores familie for tiden, men det er nu også stort, når ens datter starter i SFO. Anna begyndte igår i SFO, hun glæder sig til at lære at læse og lave lektier derhjemme. Hun er begyndt på børnestavning - masgø = maske, mnø = måne. Og sådan klør hun på. Min lille smukke, temperamentsfulde pige er blevet stor. Eller ihvertfald større.

Nu ved jeg, hvordan det føles, når nogen har et fast greb om ens ædlere dele

2011-04-18T20:52:00.000+02:00

Vi er presset af det kommunake system, rummelighed, inklusion og anerkendelse eksisterer vist kun på papiret. Endnu engang viser man sin arrogance og magtfuldkommenhed. For slet ikke at tale om den himmelråbende elendige sagsbehandling.

Hvad gør dem, der ikke har ressourcerne til at kæmpe? Tabes på gulvet?

Skolen har meddelt, at de ikke kan rumme Emil, så nu bliver han tvangsisoleret i skoletiden med en pædagog indtil vi får ham udredt. De vil placere ham i en gruppeordning, da de ikke har kompetencerne og ressourcerne til at hjælpe Emil.

Vi er igang med at afsøge markedet på mulige forklaringer, der skal afprøves, så vi ikke bare accepterer en diagnose baseret på systemets forudindtagethed om, at alt det, der ikke bare lige passer ind i en kasse, er ADHD eller Asperger.

Kraniosakralterapi, KISS KIDD, sanseintegrationsproblematikker, kostomlægning, samsynsproblemer, privat psykolog, privat psykiater - You name it.

Har du andre forslag til, hvad der kan skabe uro for barnet i skoletiden, men ikke andre steder/tidspunkter, så send mig endelig en kommentar. Af hensyn til Emil er vi nødt til at afprøve alle de mulige forklaringer, universet rummer.

Ind i mellem undrer jeg mig over, hvor vi får styrken fra. Godt at vi har hinanden og vores gode humør.

Vil du coaches?

2011-03-07T23:12:00.002+01:00

Det koster ikke andet end tid, du investerer i det.

Er du interesseret?

Så se mere lige HER

Strøtanker om alder

2011-03-01T22:48:00.001+01:00

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært med det der tal, der støt og roligt bevæger sig opad. Eller jeg har fået et lidt anstrengt forhold til det at være midt i 30'erne og værst af alt - med min næste fødselsdag bevæger jeg mig ind i sidste halvdel af 30'erne.

36 kommer tallet op på denne gang.

Jeg synes, at det er lidt vemodigt.

Min kæreste er lige blevet 40. Det er så voksent på den der måde, som de voksne var i 1980'erne. Alvorsfulde og fornuftige.

Hvorfor er det sådan? Jeg elsker jo mit liv, mine børn, min kæreste. Jeg er igen begyndt at bruge mine kreative sider. Mit arbejdsliv er ved at tage en yderst tilfredstillende og udfordrende drejning. Jeg vil jo ikke være 20 eller 25 igen. Det er ikke fordi jeg ikke vil tage ansvar eller være voksen. Jeg vil nok bare helst være midt i 30'erne en rum tid endnu.

Det er underligt for jeg har veninder, der er fyldt 40, og en enkelt er også fyldt 45. Jeg har også veninder, der er mellem 30 og 40. Og jeg synes jo, at de alle er skønne, dejlige kvinder med livsmod og livsglæde.

Så hvorfor er det, at jeg føler, at jeg mister noget ved at blive ældre. Er det fordi jeg ved, at min fertilitet - min kvindelighed - er for nedadgående? Er det fordi jeg har fået de børn jeg skal have? Er det fordi jeg tror, at jeg mister min tiltrækningskraft? Er det fordi livet for alvor sætter sig sine spor på min krop? Er det fordi livets alvor er krøbet ind under huden på mig? Er det fordi jeg lukker en af dørene i mit liv og skal åbne en ny? Er det livsangst?

Alderens stille fremadstormen kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg kan love mig selv, at jeg vil leve livet, nyde det og beruse mig i nuet. Glæde mig over de gode ting og tillade mig at reflektere stille over de mindre gode. Jeg vil bestræbe mig på at give mine børn kærlighed og gøre dem livsduelige. Jeg vil huske på at vise ham jeg elsker, at jeg elsker ham. Stadigvæk. For den han er.

Kunne jeg vælge at være 35 et par år endnu gjorde jeg det nok, men hvor gammel er man egentlig, når man bruger ordet strøtanker? Ca 89.000 år gammel, som Anne O'Manne påpeger.............

Status efter uge 5, år 1

2011-02-07T21:48:00.001+01:00

Det går godt,- ikke problemfrit eller specielt hurtigt, men grundlæggende går det godt.

Emil har det godt, han er glad, han har overskud, og han er begyndt at føle sig tryg i sin nye klasse. Så tryg, at vi har et vældig dejligt rend af nye kammerater, der er med hjemme, bliver til aftensmad og endda til overnatning. Men alligevel ikke mere tryg end, at han gerne vil have kammeraterne med her hjem - ikke hos dem endnu!

Det er virkelig nogle søde drenge, der er i hans klasse, og det betyder bare meget, hvem man spejler sig i!

I timerne er der stadig et stykke vej. Han brænder hurtigt ud og kan ikke så meget mere i klassen efter 15-20 min. Han går også stadig fra timerne, når han vil. I det hele taget er han meget lystbetonet i sin tilgang.

Det er aftalt, at der skal overføres mere autoritet til lærerne fra nu af - langsomt at forstå. Og der skal så småt og helt glidende komme flere små krav til Emil, så han kan lære de ting, der falder andre børn naturligt.

Han er blevet god til at læse lektier, forstået på den måde, at han accepterer, at det er det vi skal, og idag gik han endda af sig selv i gang med den første opgave. Nu har han også prøvet den type opgaver et par gange, og så er der en vis genkendelighed - og dermed tryghed - for ham.

Herhjemme tager vi på den ene side store hensyn til ham, mens vi på den anden side ikke ser ham, som så mærkelig og anderledes fra andre børn.

På stormødet i sidste uge med psykolog, lærere og pædagoger var det i øvrigt første gang, at skolepsykologen et øjeblik forlod sin egen tese om udredning på børnepsykiatrisk og åbnede op for, at Emil muligvis "bare" er asynkront udviklet - eller umoden på godt dansk. Det var sgu' en lille sejr, selvom det væsentligste jo selvfølgelig er, at Emil trives.

Herhjemme laver vi smoothies hver morgen med hukommelses- og koncentrationsfremmende midler (naturlige at forstå), vi overvejer nøje ordvalg og talemåde, og så har vi lige købt en magnetdyne til ham. Den skulle virke temperaturregulerende, beroligende og afspændende. I aften er det første aften han sover med den, så måske er det ønsketænkning, men han lå meget mere roligt end normalt. Puttede sig under dynen og lå stille med benene. Jeg håber, at den giver ham en dybere og mere rolig søvn.

Der er en lille smule forår i luften. Hvor er det skønt.

Kloge ord til eftertanke

2011-02-01T21:47:00.000+01:00

I den verserende generelle debat om kopiering versus inspiration m.v. er der mange meninger. Det synes jeg er fint, så længe vi bare behandler hinanden ærligt og respektfuldt!

Der er sikkert mange flere blogindlæg, som jeg er enig i, men jeg er faldet over disse 2 fra Line og Junette, og dem vil jeg gerne lovelinke til, da jeg synes de på en fin og præcis måde skriver det, jeg ikke kan få formuleret.

Her er Line/Marapyttes kloge ord

Her er Junettes kloge ord

Og så er der der søde Mia, der deler fine blomster ud i blogland. Jeg tager gerne imod, 1000 tak Mia, og lad det så blive forår!

Min nye taske - I'm in love

2011-01-28T09:14:00.000+01:00

Jeg er fuldstændig forelsket i denne fantastiske taske, som jeg har vundet hos Miss AD, Anne Dorthe.

TUSIND, TUSIND TAK, den er lige min stil i farver og stof både inden i (det sødeste lyseblå stof med hvidt mønster) og uden på. Kvaliteten er så lækker, og form og størrelse er perfekt.

Jeg føler mig virkelig heldig.

Anna Julie kan også godt se potentialet i tasken, og hun har luret af, hvordan man bærer en taske med stil,(men hun får den ikke, nej hun gør så ej! Det er MIN.)

Hey - jeg er blevet awarded - 8 ting du ikke vidste om mig

2011-01-25T23:08:00.002+01:00

Søde Mette/Kirkesjov, som jeg har været så heldig at møde på sykursus hos den dejlige Line, har sendt mig en award, hvor jeg skal fortælle 8 ting om mig selv.

By accepting this award I will complete the following:

Thank and link back to the person who awarded me.

Share 8 things about myself.

Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.

Contact those bloggers and tell them about their awards.

{links og awardbillede følger liiiige om lidt}

Here we go:
1. Jeg elsker engelske krimier (jeg er hemmeligt forelsket i Barnaby) (og svenske - Mikael Persbrandt - need I say more?)
2. Jeg er ikke ret god til at smalltalke, og prøver derfor ofte at undgå at ringe til folk jeg ikke kender så godt (tak søde kæreste), når der skal laves legeaftaler og lignende.
3. Jeg er ikke gift, og jeg bliver det heller ikke. Jeg har brugt mange år på at lade som om, at jeg da helt vildt gerne ville giftes, når mine veninder gik i selvsving over, at Max endnu ikke havde friet. Men det var en stor øjenåbner for mig at erkende, at jeg ikke har lyst til at blive gift. Jeg ELSKER tanken om, at vi stadig "bare" er kærester, selvom vi har været sammen siden bronzealderen, og selvom vi har 3 børn, eget matrikelnummer og familiebil. Og så kan jeg godt lide at være MIG.
4. Jeg elsker at være alene. Hvis der går for lang tid uden lidt alenetid bliver jeg både sur og urimelig.
5. Jeg ryger. Jeg nyder virkelig de der 5 min. fred og ro, når jeg står uden for ALENE.
6. Jeg var et lidt sært eller egent barn. Kunne sagtens beskæftige mig selv og havde ofte ikke lyst til at lege med andre.
7. I alle type-indikatortest har jeg den højeste score inden for "hjælperen". Jeg er bestemt ingen Florence Nightingale, men jeg er typen, der tager andres problemer på mine skuldre, hende der lytter, trøster og krammer. Bagsiden af dette er, at jeg glemmer mig selv og undertrykker mine behov. Jeg arbejder på en bedre balance, men det bliver nok en livslang proces.
8. Jeg tror IKKE på ånder, magiske sten , spåkoner, karma, healing, tarotkort, pendulering, spøgelser, astrologi og lignende. Jeg kan simpelthen ikke tro på overnaturlige ting, der har til formål at placere ansvaret alle andre steder, end der hvor det hører hjemme - nemlig hos den enkelte selv.

Med awarden følger forpligtelsen til at give den videre i blogland til 8 bloggere. Jeg synes, at der er mange, jeg rigtig gerne vil vide mere om, men jeg har valgt disse 8, som jeg håber har lyst til at lege med:

Jeannet med bloggen Silas og Sol, som jeg altid kigger forbi for inspiration og hverdagsglæde.
Line med bloggen LineMaj og dig, som jeg også har mødt ´hos Line. Line har en fin lille hjemmeside, hvor hun sælger hjemmekrea. Og så er hun supersød.
Pernille med bloggen SkauogCo, som jeg synes beriger min hverdag med skønne billeder, hverdagsskriverier og skøn strik.
Tineke med bloggen I knit a little, som jeg var gaveven for i Unikarinas gaveleg. Tineke er superstrikker og jeg beundrer hendes kreationer.
Rikke med bloggen Rosenhejmer, som kreerer skønne sager og som bare virker som en supersød og dejlige quinde
Anne Dorthe - MissAD, som jeg næsten lige har opdaget, og som jeg bare er vild med (og så har jeg lige vundet en SKØN taske hos hende. Husk også at tjekke hendes kunstblog).
Jane med BallesBazar, som også er ny på min blogroll. Jeg synes, at hun er en vildt interessant kvinde (hvad er det hun laver i Basel?Hvordan er det mon at rejse så meget? Nyder hun sine aleneaftener på hotel? En kreativ powerwoman!)
Charlotte med Gum Land - også ny her på min blogroll (tak igen Unikarina). Hun laver de mest fantastiske stofbilleder, og jeg MÅ bare vide mere.

Knus fra mig

Hest søges!

2011-01-20T17:06:00.000+01:00

Min er død. Den har ellers gjort det godt, men har nu skrantet en del det sidste års tid.

Jeg søger en helt almindelig, gennemsnitlig "leverpostejshest" med et ben plantet solidt i hvert verdenshjørne. Den skal være god mod børn og holde mest af hverdagen.

Farve underordnet.

Velkommen til Helvedes forgård

2011-01-19T17:43:00.000+01:00

MUHA HA HA HA

Bedst som jeg troede, at nu kunne det sgu' ikke blive værre, så kommer livet forbi og smider en stor stinkende lort i skødet af mig.

Jeg er totalt stresset af den totale mangel på kontrol af noget som helst. Blodet pumper rundt, min hjerne kører på højtryk, millioner af spekulationer myldrer rundt og skaber kaos.

Jeg mangler i den grad noget konstant, en fast uforanderlig størrelse, som jeg kan regne med. Jeg mangler lidt succes, bare fornemmelsen af at lykkes med et eller andet, der giver lidt glæde og livskvalitet.

Jeg mangler mig.

Forbandede opgraderings/opdaterings/migrerings/server .... PIS

2011-01-18T21:55:00.000+01:00

Jeg har mistet 2 indbakker med ALT indhold på bare 3 dage. FÅÅRRRKKKK.
En ting er den herhjemme - jeg skal gensende et par mails til Wenche og Anne Dorthe (som jeg har vundet en feeed taske hos), men min arbejdsmail.

HYYYL.

4½ års mails fordelt i et sindrigt system af undermapper er ..... FUCKING væk. Hvem pokker søtter også den engagerede IT-projektleder til at sprede letforståelig information til medarbejderne om, hvad man skal gøre INDEN ens arbejdsstation bliver migreret????? PISLORTPISLORTPISLORT.
Jeg kan i det mindste glæde mig over, at jeg har været sindssyg god til at registrere!! Men alligevel, jeg håber virkelig, at det er muligt at finde en eller anden back-up fil.

Uge 2, år 1. Så nemt skulle det heller ikke være ....

2011-01-16T19:05:00.000+01:00

...men det havde vi nok heller ikke regnet med. Trods alt!

Ugen har været god forstået på den måde, at Emil generelt er glad og i godt humør. Han har overskud og er fortsat meget mere afbalanceret. Når han er inde i klassen, virker han glad og interesseret. Han falder godt ind og de andre elever kan godt lide ham. Han har fortsat ingen konflikter med de andre børn.

Men Men Men ....

En ting er, at han efter ca. 35 min. i klasseværelset ikke kan rumme mere og er nødt til at gå ud, men han vil ikke ind i klassen igen, og har derfor brugt meget tid sammen med pædagogen i køkkenet, hvor de arbejder med opgaverne. Hvad er det der gør, at han ikke går ind i klassen igen? Er der nogen, der har et bud?

Jeg er sikker på, at han hellere vil være sammen med pædagogen oppe i køkkenet, hvor der er ro. Der er ingen tvivl om, at Emil befinder sig godt sammen med voksne, og han kan godt lide den tætte voksenkontakt. Og vi har fundet ud af, at han sidestiller det at sidde i køkkenet med pædagogen med at være inde i timen.

Men hvorfor vil han bare ikke ind i timerne? Han vil gerne ind til spisepauserne og "tegnetimerne", han falder fint ind, han kan godt lide de voksne i klassen, han kan godt finde ud af stoffet?! I don't get it?! Og jeg ved ikke helt, hvad løsningen er? Vi har foreslået, at de laver nogle aftaler med ham. F.eks. at han skal være inde i det første kvarter, og så kan de gå op i køkkenet. Og på den måde kan man måske langsomt træne ham om til at være længere og længere inde i klassen. Målet på lang sigt skulle jo gerne være at udfase støtten, fordi han kan klare sig selv.

Rent fagligt er han helt med, og han er blevet både gladere for og bedre til læsning.

Er der nogen, der har nogle forslag?????

Fantastiske Mary (man er vel royal)

2011-01-09T20:35:00.000+01:00

Indrømmet - jeg er totalt vild med Mary og Frederik. Hendes skæbne var forudbestemt - den fødte prinsesse. Og Frederik - han er da bare for übercool.

Tjek lige disse smukke fotos af Mary, Frederik og deres skønne børn ud - det er fra tysk Vogue.

Dag 5, år 1

2011-01-07T17:18:00.000+01:00

Endnu en god dag, endnu engang var mine bekymringer unødvendige og et udtryk for et selvpinerisk forsøg på at kunne forudsige og kontrollere fremtiden. Medmindre man er Natskygge eller et andet eventyrvæsen eller selvudnævnt claivoyant/astrolog/kaffegrumskyndig sandsigerske, så er det som bekendt ualmindeligt svært.

Hele ugen har været god for Emil. I dag havde pædagogen taget ham med ud fra timen på et tidspunkt. Ikke fordi Emil var urolig, eller lavede noget han ikke måtte, men fordi Emil var dødtræt, helt flad, og hans trofaste støtte, som jeg er helt og aldeles (platonisk) forelsket i, havde vurderet, at det ville være godt for Emil med en lille smule ro oven på en hård uge. De havde siddet ude og læst i danskbogen (WTF?!?!?!) et stykke tid, og så var Emil klar igen.

Nu skal man jo som bekendt altid passe på Nemesis og "højt-at-flyve-dybt-at-falde"-trolden, men jeg føler mig overbevist om, at en af årsagerne er, at han er kommet væk fra de drenge, som han har følt sig presset af. Overskuddet er større, og det betyder, at han bedre kan fokusere på det, der foregår i timen. Og det er gået op for ham, at han stadig kan lege med de gode gamle venner fra de andre klasser. De er der jo stadig, og de kan stadig godt lide Emil.

Jeg hæfter mig ved, at jeg har et barn, der står glad op om morgenen, selv tager tøj på (og ikke som før skal nurses med påklædningshjælp for at sikre en nogenlunde god start på dagen), løber ind på skolen og ind i den NYE klasse, sidder roligt i timerne og lytter, ikke har konflikter med de andre børn, kommer glad hjem, har totalt meget overskud ifht. hans (ind i mellem møgirriterende og nævenyttige) lillsøstre. Og dejligst af alt - han har fået sin underfundige humor tilbage. Jeg havde næsten helt glemt, hvordan han plejede at være.

Jeg snakkede med hans gamle børnehavepædagog i dag og opdaterede hende på situationen (vi har løbende snakket med dem om alt det her). Hun var fuldstændig målløs over at høre om børnepsyk. og de nu 17 ugentlige støttetimer, og sagde direkte, at hun aldrig havde set Emil, som et barn, der skulle udredes for noget som helst. "Men", som hun sagde, "jeg er jo selvfølgelig også bare pædagog. Omend at mine kolleger og jeg på ingen måder har gjort vores arbejde godt nok, hvis det viser sig, at Emil skulle diagnosticeres. Vi er trods alt 3 faste pædagoger, der har været sammen med ham i mange år uden overhovedet at få den mistanke."

Jeg synes, at det er mærkeligt at have et barn, som jeg i bund og grund betragter som "normalt til den nørdede og følsomme side" og så pludselig have et barn, der skal have en støttepædagog 17 timer om ugen. Jeg synes, at det er dødærgerligt, at Emil og os herhjemme har gået så meget igennem, hvis løsningen i virkeligheden lå lige for. Men altså - det er jo det der med faktorernes orden, hvis vi ikke havde gennemgået alt det her, så havde vi måske ikke været, hvor vi er i dag. Det er jo ikke til at vide.

Jeg prøver at nøjes med at glæde mig over, at Emil har fået en kæmpe chance for at starte på en frisk, at han har en voksen ved sin side, der gider ham og som kan genoprette hans tillid, og at der virkelig er fokus på Emils behov, samtidig med at det er til fordel for klassen, at der er en ekstra ressourceperson i 17 timer om ugen, hvis successen fortsætter.

Jeg krydser alt, hvad der krydses kan for Emil og for fremtiden.

Og 2010 - jeg kommer f..... ikke til at savde dig OVERHOVEDET. Du var mit annus horribilis, og det kan kun gå fremad.

Dag 4, år 1

2011-01-06T22:19:00.003+01:00

Endnu en dag er gået, og det hr været endnu en af de gode. Jeg var så nervøs for timerne fra 8-10, da Emils støtte først møder kl. 10 torsdag og fredag. Især fordi han allerede onsdag aften og igen i morges fortalte os, at han overhovedet ikke skulle noget som helst uden pædagogen, som han allerede er meget glad for.

Men det var forløbet fint, både fra 8-10 og i de efterfølgende timer. Emil havde også været med i idræt - uden problemer, og han hyggede sig som sædvanligt på SFO, da jeg kom for at hente ham.

Herhjemme mærker vi tydeligt, at han er gladere og mere overskudsagtig. Meget mindre frustreret, og i dag overhørte han elegant sine to søstres forsøg på lidt fest i gaden.

Og nu er det så, at jeg bliver irriterende, hvorfor frygter jeg allerede timerne fra 8-10 i morgen, i stedet for at glæde mig over, at det er gået godt i dag?

Jeg vil undlade at svare på det med det irriterende, men i stedet konstatere, at frygten for i morgen bl.a. skyldes:

at Emil hader dansk (han læste dog selv en masse ord i dag for første gang :jubiiiii:),
at dansklæreren er en ung kvinde (han har ikke sååå megen fidus til unge kvindelige lærere - endnu!),
at hans nye bedste voksenven ikke er der,
at det er fredag, og han TRÆNGER til weekend oven på en hård uge med opstart,
at jeg bare ville ønske, at han kunne passe ind i rammerne, så han ikke skal gå så meget igennem,
at jeg er i konstant alarmberedskab og frygter, at det hele eksploderer mellem hæmderne på mig.

Pædagogen sagde i.ø. noget interessant ifht. 3-4 drenge fra Emils gamle klasse; nemlig at Emil har svært ved at sige fra over for dem, at de drenge har dårlig indflydelse på ham, at han bliver lidt draget af dem, men samtidig ikke vil dem.

Jeg blev simpelthen så kisteglad. Ikke fordi det ikke er alvorligt nok, men fordi vi har gjort opmærksom på netop dette siden januar 2010, hvor det startede med at gå skævt, og Emil lidt fik rollen som klassens klovn.

Vi har gentagne gange berettet om episoder, iagttagelser og antagelser og erfaringer med en af de pågældende drenge fra tiden i børnehaven. Og hver eneste gang er vi blevet fejet af banen, så jeg til sidst troede, at jeg/vi havde opfundet det for at undskylde Emil og beskytte os selv. Men så kommer der sådan en frelsende engel og ser (noget af) det samme, som vi har set. Og det kan sagtens være en medvirkende årsag til nogle af de adfærdsmæssige udfordringer Emil har haft. Ikke at der ikke også kan være andre udfordringer, men udfordringer skal ses i rette kontekst.

Jeg kan sgu' mærke duften af det der forår ........................

Dag 3, år 1

2011-01-05T16:34:00.003+01:00

Igen en god dag. Ogen dreng, der kommer hjem i godt humør. Det i sig selv er jo vidunderligt.

Efter 1. time havde der dog været en lille episode, hvor Emil ville ind i sin gamle klasse, og ikke ind i den nye klasse.

Den store, gode, gæve, erfarne pædagog havde lige taget Emil med væk fra klasseområdet, og 10 min. efter sad Emil pænt i sin nye klasse. Resten af dagen har været fin.

I dag har han en anden gammel ven med hjem, en ven fra den gamle klasse, og 1 af de 2 han savner.

Jeg synes, at det tegner godt, selvom der helt sikkert vil komme et par tilbagefald, når "nyhedens" interesse forsvinder og hverdagen skal genetableres.

Dag 2, år 1

2011-01-05T09:54:00.003+01:00

Emil har haft endnu en god dag. Det er gået fint i timerne, efter hans eget udsagn. Støttepæd. var der ikke de sidste 2 timer, så vi er spændte på, om vi hører noget andet fra lærerne/pæd.

Emil havde en gammel ven med hjem efter skole, det gik fint.

Alt i alt er han rigtig glad og langt mere medgørlig. Han fortæller om, hvad han har oplevet, og han er bedre til at høre efter.

Det er tydeligt, at han undgår visse børn fra hans gamle klasse, og han sagde selv ved aftensbordet, at den og den havde han bare sagt hej til, og så var han gået videre. Der er også et par stykkker han savner, vi må jo så bare vise ham, at han sagtens kan være venner med dem stadigvæk.

Her er linket til historien om Gustav, der blev fejldiagnosticeret. Se den, og du har set en del af Emil.

Jeg har pådraget mig en eller anden mavevirus ........ har ligget brak i 24 timer, men fornemmer nu, at der er lys forude.

Dag 1, år 1

2011-01-03T16:17:00.003+01:00

1. skoledag er overstået. Oven på søndag aften, som nok må karakteriseres, som den mest forfærdelige aften i mands minde, var jeg rystende nervøs for dagen i dag.

Men............

Emil har haft en god dag, han har mest holdt sig til genboens dreng, som går i den nye klasse, men Emil har været nysgerrig og glad. Han har været med i timerne og har lavet opgaver. Han har ikke haft brug for "sær"pauser. Hans støttepædagog synes, at han allerede har en god kontakt med Emil.

Han var i rigtig godt humør, da jeg hentede ham, og skulle liiiiiiiiiige spille i computerrummet inden han ville med hjem.

Jeg gør mig ingen forhåbninger om, at alle udfordringer nu er forsvundet fra jordens overflade, men en god og tryg start på dag 1, år 1 er da et skridt i den rigtige retning.

JegtrorpådetJegtrorpådetJegtrrpådetJegtrorpådetJegtrorpådetJegtrorpådetJegtrorpådetJegtrorpådet

Til de af jer, der måtte være interesseret, kan jeg nævne, at der i går i TV2 nyhederne var en fortælling om en dreng på 9 år, der i 3 år har haft diagnosen ADHD hæftet på sig. Det viste sig, at det var en fejldiagnose. Drengen fejler ikke noget.

Unikarinas pakkeleg - min gavevens tur

2010-12-20T19:55:00.003+01:00

Så blev det min gavevens tur til at åbne en låge i Unikarinas skønne julekalender.
Hun blev vist rigtig glad, og det er jeg rigtig glad for.

Min gaveven er en VIRKELIG dygtig strikker, som fremtryller de smukkeste strikkerier. Jeg er rigtig glad for at have fundet hendes blog, for der er masser af inspiration og trykken-næsen-flad-mod-skærmen-beundring over hendes kreationer.

Hvem og hvad kan du se her

Ny kjole til Ella

2010-12-18T20:51:00.006+01:00

Jeg har syet denne kjole til Ella, den er lavet på baggrund af et Onion mønster af ældre dato, som jeg havde set hos Kirkesjov. Jeg går til syning hos Line sammen med Mette, og hun var så sød at tage mønstret med i onsdags. Desværre går mønstret kun til str. 86, så søde Line hjalp mig med at lave det om til en str. 98. Resultatet er blevet ret godt, synes jeg. Kjolen passer Ella perfekt, og nu har jeg også lært (lidt mere om), hvordan man forstørrer mønstre.

Kjolen er syet i blød bomuldschambrey, og bærestykket er vintage - jeg er helt vild med mønstret og farverne. Egentlig hører der lommer der kjolemodellen, men jeg har valgt at undlade dem her, da chambreyen er så blød og fin, at jeg var bange for, at det ville trække kjolen 'skæv'.

Ella var i øvrigt travlt optaget af at lave perleplader, så hun skar mange mærkelige grimasser under fotosessionen......... Mine 3 børn har i øvrigt lige danset en blanding af street/hiphop/disco/ballet til julemusik, men ikke om jeg måtte fotografere dem.

Hjertegave på vej

2010-12-18T17:43:00.005+01:00

til vinderen af guldbunken.

Jeg håber, at den heldige vinder af de mange skønne ting og sager bliver glad for tørklædet.

28.150 kr. til Mødrehjælpen

2010-12-17T16:40:00.002+01:00

Trine og Marinas fantastiske initiativ har givet Mødrehjælpen ikke mindre end 28.150 kr. til julehjælp.

Hvor er det bare fantastisk, sikke en hjertefest Blogland har været vidne til.

Jeg synes, at det er smukt.

Og jeg synes, at Trine og Marina fortjener kæmpe anerkendelse for deres initiativ og slid.

I er sgu' nogle dejlige damer.

KH Pialouise

Nu er jeg bare spændt på, hvem jeg skal sende dette tørklæde til

POSITIV - POSITIV - POSITIV

2010-12-15T14:47:00.004+01:00

...og nej jeg er ikke gravid!

Vi har lige været til møde med skolen, det nye lærerteam, den pædagog, der har fået enkeltintegrationstimerne, SFO lederen og skolepsykologen.

Det var så positivt, så jeg de sidste 2 timer har prøvet at regne ud, hvor der er en "catch22".

Vidunderlig tilgang til arbejdet med Emil, en voksen, erfaren mandlig støttepædagog, der i forvejen er i SFO'en, 2 nye lærere, der virkelig TROR på det her, og som havde gjort sig nogle tanker og overvejelser omkring Emil, en proaktiv og varm SFO leder og vores gode skolepsykolog, som vi har stor tillid til.

PPR har søgt og fået 13 enkeltintegrationstimer til Emil om ugen. Vi var faktisk meget overraskede, da vi havde fået af vide, at det var næsten umuligt at få så meget som en enkelt støttetime uden en diagnose, hvilket vi jo har fravalgt.

Jeg TROR sgu på, at det her lykkes.

Vi har drøftet opstart 3/1, der er lagt et superfint skema, hvor der er taget hensyn til Emil, der er blevet snakket mål, opfølgning, evaluering, værktøjer. Vi har taget musiktimerne ud af ligningen. Støttepædagogen er med ude i frikvartererne og passer sine (tiltrængte) pauser ind andre steder. Og der er maksimal fokus på, at det her skal lykkes gennem den positive og anerkendende tilgang. Og gennem ro, tryghed og kærlig, men fast guiding.

Hvordan fik vi timerne? Hmm ..... jeg har en fornemmelse af, at det skyldes, at vi havde fulgt de råd, der blev givet om, at en lilleskole var sagen. Vi forsøgte 2 lilleskoler uden succes. Vi har strakt os rigtig, rigtig langt i bestræbelserne på at finde det bedste tilbud til Emil på baggrund af de professionelles vurdering. Vi har hele tiden været konstruktive, løsningsorienterede og fleksible ud over, hvad man kan forvente af folk med fuldtidsjobs. I skrivende stund har vi haft ham hjemme i 5 uger tror jeg, og i oktober havde vi ham hjemme i 3 uger. Dvs. 9 uger, når vi tæller næste uge med, hvor vi fået puslespillet til at gå op i en eller anden udstrækning. Og så skrev vi en sober mail til skoleinspektøren, hvor vi gav udtryk for, at vi havde tillid til , at han tog ansvar nu af hensyn til Emil.

Jeg er så fandens positiv lige nu, at jeg snart bobler over ......

Dagpengeland.dk

2010-12-08T17:14:00.002+01:00

en samling fantastiske fortællinger fra det virkelige liv. Jeg har grinet eksalteret på den der tæer-krummende måde den sidste ½ time. Det er rystende i al sin enkelhed, hvad man udsætter borgerne for. Døm selv.

Dagpengeland.dk

Hvorfor kan jeg i.ø. ikke få dagpengeland.dk tilføjet min blogliste???

Ellas færdige duffelcoat

2010-12-07T23:45:00.006+01:00

Den er fææææææææææærdig, og MED matchende hue. Ella er rigtig glad for begge dele. Faktisk vil hun KUN have mors hjemmesyede hue på. Heldigvis er hun også ret glad for sin flyverdragt, for nogen decideret vinterjakke er det trods alt ikke.
Jakkens design er Lines/Marapytta.

Så er der billeder - I kan godt glæde jer

2010-12-07T14:47:00.008+01:00

Jeg var spændt, og ekstremt nysgerrig. Faktisk har jeg ikke turde tage pakken ud af kuverten, den kom i, da jeg har en tendens til at føle rigtig meget på pakker. Sådan så det ud, da jeg fik åbnet kuverten. Et sødt kort og en fin lille pakke ......

Inden i: Jeg tror Trine kender mig, se lige de skønne hjerteøreringe. Det er pudsigt for jeg har dem i guld, men har længe, som i VIRKELIG lang tid, ønsket mig dem i sølv. En skøn, skøn gave.
Og et lækkert armbånd med en smuk blå kugle på bronzefarvet snor. Det er skønt (I får et nærbillede lidt længere nede).

Og på den sådan helt - for mig - jomfruelige måde, var der de sødeste små hunde-maskemarkører. Jeg ejer ikke nogle i forvejen, men har tit manglet dem - faktisk har jeg gang i et strikkeprojekt, hvor jeg lige bruger farvede sykker garn, som maskemarkører. Uha, jeg skal have fat i strikkepindene i aften, og så kan jeg sidde og være sådan lækker-agtig med nye øreringe og det fineste armbånd.

Køn er den ikke - altså armen,- men armbåndet er perfekt .......

TUSIND TAK, Trine/Clemme.

Jeg er rigtig, rigtig glad for de fine ting.
Trine/Clemme finder du her

Rigtig god 7. december til jer alle.

Pakkelegsgaven til mig..............

2010-12-07T09:16:00.005+01:00

.............. må I desværre vente med til i eftermiddag.

Vi kom nemlig lidt (læs:meget) for sent op i morges, og midt i al stressen med at aflevere børn, glemte jeg nemlig min taske - i børnehaven. Nu er det jo sådan med ens taske, at den indeholder jo ALT væsenltlig, herunder madpakke, pung, telefon, gave, der skulle have været billeder af her, dankort, kørekort, mascara, lipgloss, håndcreme, tyggegummi, adgangskort, USB-dimser, nøgler und so weiter. Og så har jeg ikke fået nævnt; en halvspist kiks, en skifteble, en pakke lommeservietter, 7-8 gamle boner, tomt slikpapir, skiftesokker, elastikker, hårspænder, kuglepenne, lighter, saks (!), tampax og briller .....

Tasken er taget i behørig varetægt hos lederen, men det er alligevel træls. Og jeg føler mig helt nøgen uden min pung og alle de andre lyksaligheder, der er i min taske.

Jeg kan i hvertfald afsløre, at jeg skal have en gave fra en, som jeg har fulgt længe her i blogland. Jeg synes, at hun laver nogle skønne, søde og finurlige sager.

Hun er vanvittig god til at strikke, og så laver hun nogle meget smukke smykker - blandt meget andet. Så da jeg så afsenderen på gaven, blev jeg rigtig glad. Du kan finde min gaveven her .

Jeg er superærgerlig over, at der endnu ikke er billeder, men de kommer........

Jeg savner ham

2010-12-03T22:30:00.005+01:00

...så meget at det føles som om, at jeg mangler en del af mit hjerte.
Min store dreng har været på besøg hos sine ynglingsfætter og -kusiner siden TIRSDAG. Og jeg savner ham, her er så stille, når der mangler et barn, og han er så langt væk. Heldigvis kommer han i morgen. Jeg glæder mig til at kramme ham. Længe og kærligt.

Han går igen-igen ikke i skole. Den lilleskole, vi prøvede, var ikke noget hit. Der var for mange børn med særlige behov, og det stressede Emil. Så endnu engang blev vi slået hjem i Ludo.
Vi skrev et brev til skolelederen på hans folkeskole, drøftede situationen med skolepsykologen, og fik en masse ting at tænke over.

Skolepsykologen foreslog os, at sende Emil en tur omkring Børnepsykiatrisk mhb. på udredning og diagnose. Hun mener, at der evt. kan være en opmærksomhedsforstyrrelse, desuden ville alle økonomiske døre åbne sig for Emil, hvis han fik en diagnose.

Jeg kan ikke helt forklare det, men vi har sagt nej til et udredningsforløb. Det føles bare ikke rigtigt. Vi har altid tænkt, at Emil var speciel, men ikke på "der er noget 'galt'"- måden. Jeg tænker, at jeg ville vide det, hvis han var asperger/ADD eller lignende. Og den fornemmelse har jeg aldrig haft, ikke en eneste gang.

Så denne gang har vi lyttet til os selv og vores mavefornemmelse. Psykologen bakker os op, hun mener sagtens at Emil kan integreres fuldt og godt i en alm. klasse med den rette støtte. Så med hendes og skolelederens opbakning er der blevet bevilliget 13 enkeltintegrationstimer til Emil. Det betyder, at han får en støttepædagog på 13 timer om ugen (og skolelederen har vist fundet nogle ekstra timer derudover).

Hvor det var relativt nemt at sige nej til Børnepsyk., var det til gengæld svært at beslutte om vi ville prøve den samme folkeskole igen, eller en anden af de kommunale. Vi valgte efter lang tids overvejelse, at han skulle tilbage til den gamle skole, men i en af de andre 1. klasser. Tilliden mellem os og Emil og lærerne i den oprindelige klasse er ikke til stede, og det vil blive for vanskeligt at genoprette den - begge veje.

Fordelen ved at vælge den samme skole igen er, at Emil kender rammerne og de andre børn, han kender området og rutinerne, hvilket betyder, at han kan koncentrere sig om noget andet.

Vi har ham hjemme indtil det nye år, og så har vi haft ham hjemme i sammenlagt 8-9 uger siden september. Det er VIRKELIG lang tid, når man skal have det til at hænge sammen med 2 fuldtidsjobs. Hurra for fleksible arbejdsgivere, der synes det er OK, at man igen igen har sin 7-årige med på kontoret. Jeg ved ikke, hvad vi ellers skulle have gjort.

Forude venter en masse møder med det nye lærerteam, den pædagog, der forhåbentlig snart bliver ansat, skolepsykologen og skolelederen. Jeg håber virkelig, at der kommer ro omkring Emil, og at vi får etableret et rigtig godt samarbejde, hvor vi i fællesskab trækker i den samme retning.

Men jeg begriber ikke, hvordan vi er havnet i denne situation. Emil fungerer godt i alle andre sammenhænge, han kan sagtens håndtere nye situationer/mennesker/udfordringer - bare ikke i skolesammenhæng. Vi overvejer at få en second opinion fra Psykolog Ole Kyed ifht. den WISC-test, der er blevet udarbejdet på Emil. Der er for mange sammenfald mellem Emil og de kendetegn, der er for børn med særlige forudsætninger og særligt følsomme børn til, at det kan være et tilfælde. Og hvis det er det, der er udfordringen, skal der nogle andre værktøjer i brug, end den struktur og de piktogrammer skolepsykologen forestiller sig vil løse det meste af problemet.

2010 har været et annus horribilis, forhåbentlig bliver 2011 mere vores år. Vi trænger alle til ro og stabilitet og tryghed.

Hvem fanden søger på det (klammo)

2010-11-16T21:54:00.003+01:00

... og hvor må det være skuffende at finde mig, når man har søgt på hest + sex.

Ellas duffelcoat - Marapytta design

2010-11-07T09:48:00.006+01:00

Lige et par snapshots af Ellas kommende duffelcoat. Det er Lines skønne design, der danner grundlag for jakken.

Yderstoffet er lilla fløjl, mens inderstoffet er noget skønt vintage stof, jeg har købt af Helle (En fugl i hånden).

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle kante med lilla capel eller den anden Liberty, jeg ikke liiige kan huske navnet på. Valget er (vist nok) faldet på den anden Liberty. Farverne er lidt bedre til det lilla fløjl.

Jeg har forlænget duffelcoaten med ca. 10 cm., jeg har åbenbart et langt barn, og jakken må gerne gå ned over numsen (og være lidt fremtidssikret!).

Lommerne har jeg valgt at udforme lidt anderledes end den lomme, Line normalt bruger. Jeg er nemlig begavet med tingfinderbørn, så der må gerne være lidt ekstra plads i lommerne til alle skattene.

Jeg glæder mig til den er færdig, der må da snart være lidt sytid til mig?!

Ny kjole til Ella

2010-11-07T09:29:00.004+01:00

Det er længe siden, at jeg har vist noget som helst kreativt frem her på bloggen, men denne kjole syede jeg i sidste uge.

Det er et onion mønster med bærestykke og læg på kjolen for og bag. Kjolen er lavet i mørk grå fast velour og bærestykket er lavet af "Abbey Road" fra Alexander Henry - hvis du tilfældigvis ligger inde med noget af det stof, som du vil sælge/bytte, så er jeg meget interesseret.

Jeg har eksperimenteret lidt med lommen, den har smock foroven. Det giver et lidt sprælsk udtryk på en kjole, der ellers godt kan være lidt anonym. Funktionsdueligheden på lommen er helt i top. Den er rummelig, og samtidig falder tingene ikke ud.

Jeg kunne godt tænke mig mønstret på en model, hvor der er et større bærestykke. Kender du et?

Frisør bliver hun nok ikke

2010-10-31T22:54:00.005+01:00

Ella har klippet sig selv - og sin dukke. For en lille måneds tid siden tænkte jeg faktisk på, at det var utroligt, at hun ikke havde gjort det endnu. Hun er en pige, der skal prøve alt af. Det kribler i hendes fingre for lidt sjov i gaden. Og på en eller anden måde tror jeg ikke, at det er sidste gang Ella klipper sig selv.

Og hvis et af mine børn skulle klippe sit eget hår af, så var det Ella. Hun har klippet mest i venstre side, der mangler faktisk en del. Og det der er tilbage er mildest talt lidt hakket i det. Højre side er "pænere". Men altså - hun har (nå ja - havde) det smukkeste lange, kraftige, bløde hår. Nu er det mest langt i nakken (svenskerhår)!!!!!

Heldigvis kom hun ikke noget til, og håret - nå ja, det gror da ud igen. På Ella altså. For hendes fine dukke, lavet af Lisbeth (Smilerynker) får nok aldrig lokkerne tilbage.

Ella selv var ved at dø af grin, og så er det altså svært at holde masken. Hun er kuleskør den pige. På den fede måde.

Fantastiske Marapytta/Line

2010-10-28T10:03:00.003+02:00

Jeg er jo så heldig, at jeg har fået plads på et af Lines syhold. 4 fantastiske onsdage, hvoraf halvdelen desværre allerede er overstået.

Lad mig sige det med det samme - Line er fantastisk,- sød, gavmild og fuld af gode og brugbare tips og idéer (og så er hun MEGET tålmodig). Lines systue bugner af fantastiske mønstre og lækre stoffer (der er rigtig meget i Liberty)

Og tålmodighed er der ved gud brug for - jeg har nemlig kastet mig ud i at lave en af hendes skønne duffelcoats. Nu ved jeg, hvorfor jeg aldrig fik lavet den anorak, jeg havde klippet ud til. Jeg manglede simpelthen hjælp og gode råd omkring teknikken ved påsyning af ærmer, sammensyning af hætte osv.

Nøøøøjjjjj det var en prøvelse af min tålmodighed at få 2 forskellige bueformer til at passe sammen (og så på 4 gange hættedele og 4 gange ærmer!!!!!), men med et par tricks fra Line (det var altså enormt grænseoverskridende at klippe hakker i stoffet for at få det til at bue pænt!!!) lykkedes det (ja ja, det kunne sikkert være lidt mere perfekt, men det er fint for en first timer :) ).

Da jeg kom hjem fra Line igår, satte jeg mig til symaskinen igen (kl. blev 2 i nat). Jeg VILLE bare have de dersens ærmer færdige. Det fjerde ærme (nej Ella har ikke 4 arme, men der er både yderstof og foer) blev (nærmest) PERFEKT. Det gik som en leg, jeg fik klippet de rigtige hakker, og syningen var supernem. Jeg overvejede et kort sekund, om jeg skulle pille de øvrige 3 ærmer op igen og starte forfra, nu hvor jeg havde fanget teknikken ...... Meeeen nej vel?! Det ser fint nok ud!

Trænger du til at tilbringe nogle hyggelige timer med andre syglade og den sødeste lærer, trænger du til at blive inspireret, udfordret og beriget, så kan jeg altså varmt anbefale Line/Marapytta/Westend Workshops.

Jeg glæder mig allerede til om 14 dage, hvor jeg forhåbentlig bliver færdig med jakken (jeg ved godt, at der mangler lidt billeder af de foreløbige fremskridt), og kan komme i gang med øreklaphuen.

Hvad skal jeg ellers lave - det må gerne være lidt svært, når nu jeg har mulighed for hjælp. Nogle idéer?

Tillykke til de blogdamer, der er i det nye Boligliv

2010-10-21T08:36:00.002+02:00

Stort tillykke til alle jer, der er nævnt i det nye nummer af Boligliv, hvor er det bare godt gået.

En hel side i det nye nummer skriver om DIYs, og på hvilke blogs man kan finde DIYs og god inspiration.

Jeg kendte (heldigvis) de fleste blogs, men der er også et par nyopdagelser. Skønt.

Det er ikke Emil, det er konteksten

2010-10-18T21:36:00.005+02:00

Vi er nu den lykkelige indehaver af et styks fin PPR rapport, der fortæller os, at drengen er helt igennem "almindelig". Så vi må konludere, at det ikke er Emil, der er noget galt med, men den kontekst han er blevet sat i.

Jeg er sgu lidt bitter på skolen. Synes Emil er blevet svigtet af nogle voksne, der reelt ikke har turdet eller gidet tage et ansvar. Jeg undrer mig over, at man ikke i det mindste ser det som en faglig udfordring at få ham motiveret på hans niveau, eller i det mindste: at man ikke har en interesse i at aflevere ham så hel som muligt til en anden skole? Hvis jeg bliver stillet en vanskelig/udfordrende opgave på mit arbejde, så forsøger jeg altså at løse den.

Vi har eddermanme stået alene og ethvert forslag er blevet mødt med et "Vi har selvfølgelig orienteret vores ledelse, og det er der ikke ressorcer til". Man har ikke gang villet forsøge at give ham nogle alternative opgaver, ligesom man på ingen måder har ønsket at tænke bare en smule ud af boksen.

PPR rapporten er en WISC-III test. Den måler intelligens og arbejdsmetoder. Emil er på nogle områder rigtig godt begavet - ud over normalområdet - på de fleste andre punkter ligger han i toppen af normalområdet, mens han på 2 områder ligger under middel, men stadig inden for normalområdet. På flere områder er det psykologens vurdering, at han underpræsterer.
Hans største udfordring er, at det er svært for ham at sortere i hans enorme viden, når han skal omsætte tanke til handling. Men at det ikke skulle kunne rummes inden for den danske folkeskole er jo latterligt. Det er vist et spørgsmål om evne og vilje!!!!

Vi har været på besøg på en lilleskole på Nordsjælland, der skal han starte næste mandag. Det er en lilleskole, der ligger vægt på at arbejde med børnenes styrker, i stedet for at slå dem i hovedet med alt det de ikke kan. Det er en skole, der ikke skælder ud, men italesætter, og det er en skole, der arbejder med at finde den enkeltes læringsstil og motivation.

Skolederen var super fin og virkede meget kompetent. I følge ham havde han set det samme mange gange før - børn der ikke finder sig i at blive talt ned til, børn der ikke bliver udfordret på rette niveu, bliver en belastning for lærerne og bliver stemplet som besværlige og problematiske.

Det værste ved hele samtalen var, at Emil hver, gang skolelederen spurgte ind til, hvad lærerene havde sagt/gjort, når han ikke ville høre efter, sagde det var kedeligt gik fra timerne etc., lagde hovedet ned på bordet og fik helt blanke, våde øjne. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om de ting, han har været ude for, siden han reagerer så stærkt. Det tager tid, også for en ny skole, at genoprette hans tillid. Og ikke mindst skal der arbejdes med hans selvværd efter at lærerne på folkeskolen havde gjort det til en vaneat bede klassen ignorere Emil,- foran Emil?!?!? Undskyd hvad hedder den pædagogik? Enhver idiot (pardon my french) ved da, at en, der bliver ignoreret, kæmper endu hårdere for at få opmærksomhed?! Eller hvad?! Det har fundet sted i flere måneder.

Han har ikke været i skole i 14 dage, vi kunne simpelthen ikke forsvare at sende ham afsted. Det hele endte med at hænge sammen med lodder og trísser, fleksible arbejdspladser og en flyvende bedstemor.
Det allerbedste har været at se vores glade, trygge, kærlige dreng vende tilbage - langsomt. Han er meget mere i balance nu end for 14 dage siden. Og hver dag er fremskridt.

Men jeg kan godt mærke, at jeg koger indvendigt. Jeg troede faktisk på folkeskolen og alle de fine ord, men endte med at få en oplevelse at, at man fra skolens side gjorde mindst muligt i håbet om, at vi flyttede skole.
Tillykke - I fik succes med jeres strategi.

Vi har besluttet, at Anna og Ella også skal på friskole/privatskole. Jeg magter ikke at sende dem et sted hen, hvor det faglige niveau er så lavt og hvor engagement er en by i Rusland.
Vi sælger hellere huset for at få råd til skolepengene, end sender flere børn derop!

Phew - det var langt og formentlig rigtig rodet, men det var godt - for mig - at få sat lidt ord på det kaos, vi har befundet os i.

Vi har helt afgjort lort på styret.....

2010-10-05T12:36:00.003+02:00

En ulykke kommer sjældent alene......
Højt at flyve, dybt at falde......

Fuck vi er slået hjem i Ludo.

Jeg trækker sgu' snart tudefjæskortet og laver en Maude.

LORT med LORT på!

Er der mon lys forude???

2010-10-04T13:44:00.001+02:00

Jeg tør næsten ikke sige det højt, tænk hvis jeg kom til at jinxe det hele.

Men men men, umiddelbart kunne der godt være lys forude. Og så har jeg ikke sagt for meget!

Pretty F*cking far from okay

2010-08-27T10:14:00.004+02:00

Det går ekstremt dårligt med Emil i skolen. Han kan slet ikke finde sig til rette i timerne, går fra timerne, er urolig og er begyndt at ryge i mange konflikter med de andre børn. Konflikter, som desværre ender med, at han ofte får sendt en knytnæve afsted.

Han er henvist til skolepsykolog, og hun har været 2 timer i klassen de sidste 2 dage. Herefter skal han testes.

Emils udfordring er ikke, at han er fagligt svag, han er ikke hyperaktiv og kan sagtens vise både tillid og knytte relationer. Emils udfordring er formentlig snarere, at han tænker meget abstrakt, har en veludviklet rumlig forståelse, har en stor viden - særligt på enkeltområder, der interesserer ham - og på nogle punkter er ældre end sine kammerater, mens han på andre områder er yngre. Han er aldrig sådan heeeelt på alder med dem i klassen, selvom der nu også er gode legeaftaler. Han er en sød og kærlig dreng, han er empatisk, hjælpsom og efterhånden også bare rigtig rigtig VRED!

De sidste 3 uger har været en ørkenvandring i endeløse dårlige skoledage, endeløse SMS beskeder fra lærerne om alt fra manglende deltagelse i timerne, til konflikter, støjende adfærd og en knækket plastiklineal på 20 cm. (!?).

Vi er ved at køre helt ned, fordi vi føler os så magtesløse og famler os frem i blinde. Det er så hårdt at se ens barn blive mere og mere frustreret, trist og indesluttet. Og det smitter jo selvfølgelig også af herhjemme, selvom vi selvfølgelig slet ikke oplever den intensitet, som skolen beskriver.

Samarbejdet med skolen er sådan set fint, min bekymring går på, at nu er det nærmest alt, der bliver opfattet, som problematisk. Han er jo trods alt også bare en helt almindelig dreng, og skal have lov til at være det.

I går blev jeg igen kaldt til skolen. Jeg snakkede lidt med læreren, og efter det kunne jeg pludselig se, at han formentlig aldrig vil komme til at passe ind i det almindelige folkeskolesystem.

Jeg giver ikke en skid for postulater om undervisningsdifferentiering
og fokus på det enkelte barns behov. De nødvendige faglige og økonomiske ressourcer er simpelthen ikke til stede. Jeg forstår f.eks. ikke, hvorfor det ikke kan forsøges at lade ham løse nogle af sine matematikopgaver på en computer? Eller hvorfor man ikke tilbyder ham, at han kan sidde et sted med mere ro, når det nu er ro han har brug for.

Læreren beskrev i går, hvordan Emil forandrer udtryk fra det sekund han går ind i klassen.
"Det virker som om, at han ikke kan rumme, at der er så mange børn, og den der grunduro, der kommer med 26 børn i et lille lokale" sagde hun.
"Han smiler aldrig mere, han virker aldrig glad" sagde hun.

Det gik lige i mit moderhjerte.

En 7-årig dreng skal være grundglad.

Så nu er vi i gang med at kigge på friskoler, hvor undervisningen er tilrettelagt på en helt anden måde. Vi har bl.a. kigget på en lilleskole (hvor der pt. er 7 børn i 0/1-klassetrin, og 78 elever på hele skolen) og en Rudolfsteiner skole.

Jeg har bedt skolepsykologen ringe til mig, for jeg vil gerne have hendes helt ærlige vurdering af , om det er et bedre alternativ at flytte skole nu, end afvente hendes test og så afprøve en masse forskellige ting inden vi finder ud af, at han bare ikke passer ind. Han skal ikke være forsøgskanin, han skal være glad (igen)!

Har du kysset din nullermand i dag?

2010-08-11T11:31:00.003+02:00

Det er på tide at få aflivet hende overskudskvinden, der har perfekte børn, det perfekte (nullermandsfrie) hjem, det perfekte liv, hvor alt overkommes ned i mindste detalje. Hjemmestrik, hjemmebag (fra bunden), simremad, nytapeserede vægge, ukrudsfri have, den perfekte krop, den perfekte mand (findes han overhovedet?). I ved hende der har sex flere gange ugentligt og som VIRKELIG (med skinger stemme) ikke har gjort så meget ud af det.

Det her er en hyldest til nullermænd, opvask der overnatter i køkkenvasken, bageblandinger, færdiglavet pizzadej, krummer i sofaen, skvalderkål, rodebunker og sko i entreen.

Det her er en hyldest til uperfekte.

Det her er en hyldest til, at livet har mange facetter, som tilsammen danner en helhed.

Lad os nu for pokker stå ved, at vi ikke kan det hele, og at vi ikke skal kunne det hele.

Kys livet som det er. Du har kun det ene, lad det vælte dig om kuld med sin brusen, sit temperament, sin stilhed og sin dybde.

Jeg har kysset min nullermand i dag. Har du?

Kalder alle lommelæger, selvbestaltede hømopater, kloge koner og andet godtfolk

2010-08-09T13:28:00.003+02:00

Hvordan får man bedst og hurtigst muligt en temmelig influenzaramt og genstridig mave til at komme i bedre indre balance?

Uden i øvrigt at gå i detaljer kan jeg oplyse at føromtalte mave har været helt nede og vende, har skrabet bunden so-to-speak, og nu har mere end almindeligt svært ved at finde sig selv igen.

Hvad er mirakelkuren, og hvor lang tid kan ens mave egentlig være om at finde sig selv?

Gode råd? Anyone?

Er man fuldstændig tosset,

2010-08-05T13:23:00.004+02:00

når man tager sig selv i at SAVNE en baby og rent faktisk drømme henført om en 4'er??????????

Er der bedre karma over tallet 4?

Eller er der tale om et mid-thirties-panic-attack?

Final Countdown - i morgen kl. 12.00 sker det

2010-07-31T13:37:00.004+02:00

Så er det i morgen.

Amio.dk lader champagnepropperne springe kl. 12.00.

Det bliver superspændende. Ikke mindst for Ann Karina og resten af Amio-teamet, der har knoklet i måneder på det her spændende projekt.

Klik ind på Amio.dk og se de mange smukke ting og sager kreeret af dygtige, engagerede og kreative danskere.

Jeg har ihvertfald forelsket mig i et par ting eller tre ......

PS: Min butik hedder Ellas Verden - jeg håber, at du kigger forbi ;)

Sommerregn og kærlighed

2010-07-29T17:41:00.003+02:00

Uhm, er der noget som ferie, lun sommerregn efter mange dages varme og oceaner af tid med dem man elsker og det man elsker.

Jeg har haft sindssygt travlt med alt muligt mellem himmel og jord de sidste par måneder, særligt vil jeg sige, at sommerfester i 3 institutioner og på 2 arbejdspladser + alle de mennesker man gerne vil se, inden ferien har trukket veksler på overskudskontoen.

Og så er der jo Amio.dk - jeg har gået ret stille med dørene. Også fordi jeg ikke var sikker på, om jeg TURDE springe ud med min egen lille butik. Om jeg var dygtig nok og kreativ nok. Men jeg har gjort det, og jeg er ved at lægge hånd på de sidste ting til min kreative udstillingsvindue. Jeg elsker konceptet, min lille biks bliver ikke "varetung", så meget tid har jeg ikke til kreative syslerier, men jeg laver noget, når mit indre Inspiratorium bobler over.

Og så er der en af sommerens bedste nyheder, som jeg først har opdaget i dag - Lis Karlsson - hende med Kludeskabet - har fundet hjem igen. Tjek selv.

Det er så svært

2010-05-18T11:59:00.002+02:00

Søde Emil

Tro på dig selv, vær stærk, vis tillid.

Det er så svært at være dig lige nu, nogle af de sociale spilleregler er ukendt land. Andre mestrer du i den voksnes perspektiv. Du er en god kammerat, en kærlig og omsorgsfuld dreng, du søger retfærdighed og konsensus, men dine tiltagende frustrationer viser, at der er noget du endnu ikke har blik for.

På den ene side ville jeg ønske, at du var samme sted, som dine jævnaldrende og ikke skal stå tilbage, uforstående og ulykkelig med vreden siddende i kroppen.

På den anden side har du fået en gave, som du og vi skal lære at bruge rigtigt.

Rejsen er kommet lidt skævt fra start, men kæreste Emil: rejsen er kun lige begyndt, og uden et par afstikkere kommer man aldrig sikkert i havn.

Detaljer fra det det skønne lilla stof og stof til bytte

2010-05-15T13:54:00.012+02:00

Ovenfor et bedre billede af det skønne lilla stof, som jeg har fået af Rikke, og som nu er blevet til et par bukser til Ella. Jeg ville ønske, at jeg havde nogle flere meter af det.

Nedenfor følger stof jeg bytter af til andet stof:

Stof nr. 1 (mange meter) :
Det er lidt svært at se på billedet, men baggrundsfarven er creme/sart gullig, og blomsterne er lyserøde og lilla.

Stof nr. 2 (mange meter):

Stof nr. 3 (mindre stykker):

Stof nr. 4 (mindre stykker) Godt blødt og brugt:

Stof nr. 5 (mindre stykker) godt blødt og brugt:

Stof nr. 6 (lidt over 1 meter) blødt og brugt):

Stof nr. 7 OBS: jeg bytter ikke mere af dette:

AV AV AV AV`AV AV eller det er fedt at mærke, at man er i live ..

2010-05-14T22:04:00.003+02:00

Jeg har været til kondiboks i dag for første gang.

Det var supersjovt, jeg kom ikke til kort på konditionen, men styrken ............... slapsvans siger jeg bare.

Resultat: jeg VED bare, at jeg ikke kommer ud af sengen i morgen. Mave, baller (i sær den højre?), mave, bryst og arme er ved at blive til øm spagetti. Og så taler vi slet ikke om de kropsdele, jeg tror er bedøvet af smerte!

Jeg skal helt sikkert til kondiboks igen (naiv, dum eller bare optimist?)!

Lilla retro og Liberty

2010-05-14T13:41:00.005+02:00

Så er endnu et par sommerbukser til Ella blevet færdige.

Stoffet har jeg fået af hende her - Rosenheimer/Rikke - som jeg synes er superdygtig til at lave noget originalt.

Jeg E.L.S.K.E.R. lilla, så jeg har spekuleret som en gal på, hvad jeg dog kunne nænne at bruge stoffet til. Det blev til disse tullebukser kantet med småblomstret Liberty, - jeg mener det hedder Meadows?

Miss Daisy - nu med billede ;)

2010-05-12T08:58:00.004+02:00

Årets tema til dagplejedagen i dag er noget med blomsterpiger og Hawaii. Så Ella er en regulær Miss Daisy i mors hjemmekreation. Stoffet har jeg købt i USA ved Fashionable Fabrics. Jeg synes det er rigtig sommerligt, selvom jeg normalt nok vil sætte bukser/kjole sammen med noget andet, så det ikke bliver alt for lyserødt.

Om lidt tager Anna og jeg op til dagplejedagen, der i vejrets anledning er rykket indendørs. Det plejer at være rigtig hyggeligt med hoppeborg, små værksteder og popcorn ikke mindst.

Det var slet ikke så slemt som frygtet.

2010-04-19T23:02:00.004+02:00

Jeg overlevede at blive 35 år. Faktisk var denne fødselsdag absolut lige så fantastisk, som alle de andre jeg har haft. Og i år havde jeg tillige valgt at fejre mig selv ved at invitere mine mange, dejlige og helt fantastisk forskellige veninder på middag, drinks og snak. Det var en skøn aften, og Asti'en fandt vej sammen med Margheritaerne.

Det gør jeg igen næste år, hvor jeg også vil prøve at huske på, at når man er midt i 30'erne så inviterer man i GOD tid, så alle har chancen for at komme ......

Jeg pusler med ideen om at deltage i Made by Rae's Spring Top Week. Der er deadline sidst i april, så jeg ved helt ærligt ikke, om jeg kan nå det med de aktiviteter, der er i kalenderen. Jeg har idéen til mønstret på plads, og stoffet ligeså. Men jeg har bare aldrig syet til mig selv, så jeg er lidt usikker på om jeg kan. Men hvis jeg ikke prøver, så finder jeg jo i hvertfald aldrig ud af om jeg kan (og derfor VIRKELIG har brug for den der overlocker ;) ).

Et mindre ufarligt projekt er mit patchwork sengetæppe, hvor jeg endelig har besluttet mig for firkantstørrelsen OG har klippet alle firkanter. Jeg endte med 30 gange 30 cm. Oprindeligt var de 20 * 20, men jeg synes, at det blev for småt, så var jeg forbi en 40*40, men det blev alligevel for voldsomt. Og nu har jeg klippet alle firkanter, så nu er det bare om at komme igang. Jeg er også ved at strikke en lækker Pelerine. Jeg har købt det mest fantastiske, bløde og lækre uldgarn fra Wilferts. Jeg troede simpelthen ikke, at uld kunne være så smøragtigt, og det bliver ved med at være silkeblødt.

Mit dejlige midterbarn overnatter i børnehaven. Det er SÅ underligt at mangle et barn. Og så er her så utrolig stille, når Frk. Snakker-Hele-Tiden-Om-Alt-Mellem-Himmel-Og-Jord ikke er her. De 2 andre var nu ikke sene til at udfylde tomrummet, så ørerne fik ikke meget hviletid!

Emil blev 7 i mandags. 7 år!!!???????????!!!!!!!!!!! Hvor er det sorte hul, der sluger tiden?

Mandag eftermiddag havde vi 14 drenge på besøg i 4 timer. Det var en utrolig god oplevelse. Hvor er det bare nogle søde og rare unger Emil går i klasse med. Der var ikke en eneste konflikt, det var virkelig en fornøjelse. Det gør vi gerne igen!

Så fandt jeg de første

2010-04-05T00:54:00.002+02:00

GRÅ HÅR!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Undskyld, men hvordan skete det lige???? Jeg bestiller tid til en seriøs omgang farvning, når påsken er ovre.

Nå, ja - jeg bliver jo egentlig også 35 liiiige om lidt - hvordan i alverden gik det til????

Barselsgave

2010-03-17T16:38:00.005+01:00

En lille hjemmelavet barselsgave til min søsters veninde. En nusseklud til hendes lille søn, der nu er bare 1 uge gammel. Der er bagepapir inden i lappen med elefanterne på, så den knitrer helt vidunderligt.

Hvem der bare skulle opleve det at få det første barn igen. Det var SÅ stort og vildt og angstprovokerende. Den der lille trygge fugleunge, der bare spiste, sov og sked. Krævede kun omsorg og kærlighed.

Den allerførste tur med barnevognen, hvor de nervøse forældre gloede ned i barnevognen, hver gang vi havde gået 5 meter. De første gange, hvor tøjet skulle skiftes, og vi var ved at dø af skræk, fordi vi troede armene skulle brække af den der lille bitte baby.

Nussekluden var i øvrigt en rigtig hyggelig lille ting at sidde og pusle med, men det kræver altså lidt tålmodighed. Og tålmodighed er ikke altid min stærke side, måske derfor er det et godt projekt for sådan en som mig. Man lærer vel hver dag - livet igennem?!?

Jeg kan næsten ikke nænne at klippe i det.

2010-03-11T16:52:00.004+01:00

Skørt - jeg ved det godt!

Hey - jeg har været her 1 år

2010-03-07T12:14:00.002+01:00

I går havde jeg 1 års jubilæum her i blogland.
Hurra for mig ......

Køkkentern fra helvede

2010-03-06T09:28:00.007+01:00

Endelig er den her, den køkkenternede kjole jeg begyndte på i sommers engang. Kjolemønsteret har jeg købt her - Sugar City Journal. Jeg synes, at kjolens detaljer er vidunderlige - det rynkede 'bærestykke', ballonærmerne og slidsen ved halsåbningen, men den er måske lidt svær at gå igang med, som "begynderkjole"; også fordi mit syengelske er mindre veludviklet.

Ihvertfald endte jeg med at blive SÅ gal på kjolen til sidst, at den har ligget og ventet længe på at blive lagt op og få monteret knapper. Det gode er, at jeg kan se, at jeg da trods alt har udviklet mig - sådan rent syteknisk. Noget af det jeg lavede i sommers, havde jeg lavet anderledes - og pænere - idag. Men det bliver altså IKKE lavet om.

Nu er den her endelig - køkkenternkjolen fra helvede. Jeg skal helt bestemt sy modellen igen, men umiddelbart tror jeg, at den vil blive flottere i noget materiale, der falder tungere, f.eks. en lækker viscose, og så måske i noget der er mindre mønstret.

Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet, og Ella er lykkelig for sin kjole. Hun er bare ikke helt så vild med at blive fotograferet!

Vinterstemning

2010-03-05T00:01:00.006+01:00

Fra før verden for alvor gik af tøvejr.

Og dette superlækre retrostof kom med posten idag. Jeg er bare vild med farverne, som oser af sommer, jordbær med fløde, brune ben og kold hvidvin.

Til sommerpigen Ella

2010-02-27T22:25:00.005+01:00

Jeg er selv vældig godt tilfreds med resutatet.

Det skønne gule vintagestof jeg havde købt af Helle skulle laves til noget sommerligt.

Da jeg så stoffet forestillede jeg mig egentlig, at der skulle laves en kjole, men da jeg fik stoffet i hænderne, synes jeg bare, at det var perfekt til en buksedragt. Kantet i benene og på stropperne med mit ynglingsstof fra Alexander Henry "Abbey Road".

Skal vi bytte?

2010-02-27T09:29:00.008+01:00

Mest til Rikke:
Her er lidt billeder og mål.
Stoffet med jordbærrene er en regulær ½ meter * 110 cm i bredden.
Det med de grønne blomster måler på det lange stykke 118 cm (bredden) * 45 cm (længden og på det korte stykke nederst 46 cm (længden) * 40 cm (bredden). Det er let sommerstof, lidt viscoseagtigt.

Æblestoffet er et ret aparte stykke, som det er svært at måle. Jeg har lidt ekstra jeg kan lave et regulært stykke ud af; f.eks. ½ meter æble +½ meter jordbær + det grønne for noget af det gule og blå du viser på bloggen idag?

Lad mig høre - gerne på pia(snabela)moccalounge.dk

Kh. Pia

___________________________________________________________________

Jeg har kigget lidt i mine gemmer og er nødt til at få sorteret lidt ud. Måske er der nogen derude, der er interesseret i at bytte med noget andet stof eller noget helt andet? Noget af det på billederne har jeg meget af - f.eks. det røde og sorte uld, flodhestestoffet, det lyseblå med det hvide tryk (kraftigt stof), babuskastoffet, det lyslilla med de blå blomster (Windhm fabrics). Andet har jeg knap så meget af, f.eks. stoffet med feerne (Alexander Henry), jordbærrene (Alexander Henry) og æblerne (Timeless Treasure).

Firkanterne måler 21*21 cm. Det mørkeblå er Liberty Capel. Der er 11 firkanter i alt. For alle firkanterne gælder, at der er mellem 9 og 12 firkanter a 21*21 cm af hver type stof. Måske mangler du noget til et patcworkprojekt?

Send en mail til pia(snabela)moccalounge.dk

Spirende forår, kreativitet og børnebanden

2010-02-26T13:25:00.008+01:00

Så er februar da endelig ved at være forbi. Det er ganske vist, foråret er på vej. Beviset findes i min have. Se selv.

Det er i øvrigt utroligt, at noget så grimt som tøvejr kan føles så fantastisk. I morges så jeg solen!

Trods endnu et angreb af ondsindede baktusser - helt sikkert fra en anden planet - har jeg faktisk haft både tid, lyst og overskud til at sy lidt. En taske med kreaindhold til min venindes datter og en nederdel til Anna, er det blevet til. Anna er en rigtig girly-girly pige. Hun er bare ikke til vild retro, posebukser og applikationer. Hun vil have feminine kjoler og nederdele, og lyserødt/pink/rosa skal være den bærende farve.

Næste projekt er en kjole til Ella i det skønneste gule retrostof, som jeg har købt af Helle . Jeg gad godt have hendes enorme lager af retrostof, men måske jeg er heldig og vinde en lille bitte smule i hendes give away?!

Jeg skal også have syet Ellas forårsanorak sammen. Alle delene er klippet, men så blev jeg i tvivl om, hvorvidt jeg havde valgt det rigtige foer. Og så er jeg lissom ikke kommet videre. Der ligger også en køkkenternet kjole, en mønstret kjole og en stempelkandevarmer og venter på de sidste sting.

Og så har jeg planer om yderligere en masse forårstøj til pigerne, reparation og tilpasning af tøj fra gået-lidt-i-stykker-bunken samt et forårstørklæde eller 2 til moi. Allerede langt flere planer end tid. Suk.

Her er mine tidsrøvere. De bedste af slagsen. En slags børnebande specielt castet til vores liv. Skønne, skøre og seje - på hver deres måde.

Amio.dk - Danmarks svar på Etsy

2010-02-25T08:51:00.002+01:00

Hvorfor fik jeg ikke den idé??

Tag på eventyr og se alle de fantastiske unika ting man kan købe. Jeg har da spottet et par bloggere derinde. TRYK HER

Jeg har også bestilt de her stoffer

2010-02-19T17:11:00.006+01:00

Og hvorfor kan jeg ikke få billederne ind i Picasa? I don't get it!